Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Julemærket 2023 Støttevarer Krea / DIY Kogebøger Julekort Pins Gavemærker Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Fokus på mobning, trivsel og ensomhed

MOBNING

På Julemærkehjemmene har vi mobning helt tæt inde på livet. Mobning tager afsæt i mistrivsel hos både mobber og mobbeofre. Hvordan opstår mobning, og hvad kan man gøre for at forhindre det?


Hvad er mobning?

Mobning kan foregå i mange sociale sammenhænge, som f.eks. i skolen, dagtilbud og sportsklubber. Det kan have store konsekvenser for børn at blive mobbet, og derfor skal der altid tages hånd om det. Der er flere måde at gribe det an på, hvis du som forældre oplever, at dit barn bliver udsat for mobning i skolen.

Mobning findes i mange afskygninger og kan komme til udtryk både fysisk og verbalt. Der er forskellige grader af mobning. Hvor nogle typer er meget grove og kan involvere vold, trusler eller lignende, kan former betyde, at børn bliver ekskluderet fra fællesskaber, gjort nar af, kaldt øgenavne, bliver valgt fra til lege, sportsgrene eller lignende.

Uanset graden er det vigtigt som forældre at være opmærksomme på, om ens barn oplever mobning.

Det kan både være som mobbeoffer, mobber eller ”tilhænger”. Mobning opstår som en kultur, og det er derfor vigtigt, at forældre anerkender problemet uanset hvilken rolle, ens barn har.

På Julemærkehjemmene arbejder vi med mobbekultur på daglig basis, da vi har både mobbere og mobbeofre blandt børnene. Vi er involveret i flere aspekter af børnenes liv og erfarer mobbekulturen og dens indvirkning på tæt hold.

Trist pige på sit værelse

Når børn er involveret i mobning, er der nogle klare ligheder mellem børnenes oplevelser og de følelser, som mobning bringer frem i dem – uanset om der er tale om mobbere eller mobbeofre.

En gængs følelse og oplevelse, som børnene på Julemærkehjemmene beskriver, er, at han eller hun i en længere periode er blevet eller føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

Det kan i nogle tilfælde være lidt svært at se, hvor grænsen mellem drillerier og mobning går. Men i alt sin enkelthed handler det om, hvordan barnet har det. Hvis barnet gentagne gange blive såret og føler sig uden for fællesskabet, er der ofte tale om mobning.

På Julemærkehjemmene oplever vi, at det sætter sine spor, hvis børnene har været udsat for mobning i en længere periode. Det mobbede barn mistrives og begynder måske at frygte at omgås med andre børn – både dem, der mobber og dem, der ikke mobber.

På længere sigt kan mobning have alvorlige konsekvenser for barnet og i værste fald ende ud i psykiske belastninger såsom angst, stress og depression.

Andre konsekvenser kan være dårlig selvtillid, lavt selvværd, eller at barnet bliver indadvendt eller føler sig forkert. Det går ud over den generelle trivsel hos barnet, og det kan derfor have indvirkning på barnets udvikling fagligt såvel som socialt.

På Julemærkehjemmene er børnenes trivsel og udvikling i fokus med henblik på at komme konsekvenserne til livs. Vi giver dem værktøjer til at begå sig bedre i sociale sammenhænge og til at få selvtilliden tilbage.

Læs mere om mobning blandt børn

Hvornår er det mobning?

Der kan være en hårfin grænse mellem drillerier og mobning. Den afgørende forskel kan ses i mobberens ”intentioner” og de følelser, det fremkalder hos mobbeofret.

Børnene på Julemærkehjemmene beskriver ofte mobning, som følelsen af, at noget gør ondt indeni.

Eksempler på mobning

– som børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet:

  • Kalde hinanden grimme ting og øgenavne
  • Bagtale og hviske om hinanden
  • Tage hinandens ting
  • Holde hinanden udenfor
  • Ignorere hinanden
  • Vælge nogle fra – og andre til

Hvordan starter mobning?

Mange ved, hvad det vil sige, at nogen bliver mobbet. Men hvorfor starter mobning?

Mobning opstår typisk i grupper, der har en meget klar idé om, hvilken adfærd der er normen, og hvilken adfærd der afviger fra normen. Det kan for eksempel være i en folkeskoleklasse, hvor det er vigtigt for børn at passe ind. Er der nogen, der afviger fra den adfærd, som bliver betragter som normen, kan det føre til, at dette barn bliver mobbet.

Ved at ekskludere dem, der afviger fra normen, kan mobbere og tilhængere få en stærkere følelse af, at de selv hører til i fællesskabet. Med andre ord opstår mobning, når der opstår interne magtkampe i sociale sammenhænge.

Denne form for kultur i klassen har dårlig indflydelse på elevernes indbyrdes relationer. Det kan føre til, at nogen ekskluderes fra fællesskabet, og dermed opstår mobbekulturen.

Mobning tager afsæt i kulturen. Når der opstår en mobbekultur, kan man derfor sjældent pege på ét barn og sige, at det er den person, der er skyld i mobningen. Dog kan nogle børn være mere fremtrædende, når mobningen finder sted.

Læs mere om mobning i skolen.

På Julemærkehjemmene oplever vi, at mobbere mistrives enten i skolen eller i hjemmet. Hvis børn er fagligt bagefter eller føler sig usikre på sig selv, har de større tendens til at bidrage til mobbekulturen.

Nogle af tegnene, på at der foregår mobning i en klasse, er:

  • mange konklifter
  • tydelige kliker og grupperinger
  • hårdt sprogbrug
  • mangel på hjælpsomhed blandt eleverne
  • kamp om status blandt eleverne.

Mobning på flere måder

Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan blive mobbet. Blandt andet kan man skelne mellem direkte og indirekte mobning.

Når man bliver mobbet direkte, er handlingerne synlige. Det kan for eksempel indebære fysisk kontakt, tilråb, truende og hånende kommentarer og nedværdigende mimik. Bliver man mobbet indirekte, kan handlingerne umiddelbart ikke ses. Det indebærer blandt andet bagtalelse, rygtedannelse og isolation. I mange mobbe-situationer er der tale om både direkte og indirekte former for mobning.

I dag hvor mange børn og unge har let adgang til internettet og aktive er på sociale medier, foregår mobning desværre også online.

Bliv klogere på digital mobning.

Hvordan opdager man, at et barn bliver mobbet?

Når et barn bliver mobbet, kan det resultere i nogle bestemte negative mønstre. Opdager du som voksen, at et barn udviser disse mønstre, er det vigtigt at reagere. Mobning er nemlig ikke et problem, som børnene selv kan løse. Det er vigtigt, at alle børn er klar over, hvilken adfærd der er acceptable i sociale fællesskaber. Derfor skal lærere og forældre være gode til at opsætte klare regler for, hvad fællesskabet tolererer.

Eksempler på mønstre

– som forældre hos Julemærkehjemmene har beskrevet:

  • Isolation
  • Angst for at tage i skole
  • Lav selvtillid
  • Dårligt selvbillede
  • Indadvendthed
  • Hoved- og mavepine (fysisk ubehag)
  • Destruktiv opførsel

Hvordan håndterer Julemærkehjemmene mobning?

Der er meget fokus på mobning på Julemærkehjemmene. Der bliver taget hånd om de oplevelser, som børnene har haft. Det er vigtigt, at de bearbejder, tilgiver og accepterer det som en del af deres fortid.

Julemærkehjemmene er ikke mobbe-fri, men sker det hos os, bliver det taget op og håndteret løbende. Nogle børn kan være så vant til at være en del af miljøer, hvor man mobber, at tilegnelsesfasen kan være kompliceret. Det handler om at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende forståelse for, at nogle f.eks. er gode til at løbe, mens andre er gode til at tegne, men uanset evner, er alle gode nok.

Vi hjælper dem til at se og værdsætte hverdagens små sejre og til at opmuntre og hjælpe hinanden. At finde deres egne styrker og acceptere, at alle andre ikke har samme styrker. Vi lærer dem om styrken og glæden i fællesskabet, og hvordan man bidrager til det gode fællesskab.

På Julemærkehjemmene arbejder vi med at give børnene et sundt selvbillede og en ny måde at se sig selv og andre på. Ved at give børnene de rigtige værktøjer, ser vi markante forbedringer i forhold til mobbekulturen på hjemmene og også i børnenes videre liv efter endt ophold hos Julemærkehjemmene.

Vil du vide mere?

Bliv klogere på digital mobning.

Sådan stopper du mobning.

Læs mere om mobning i skolen.

Resultater efter ophold på Julemærkehjem:

  • Har oplevet mobning:
    Før ophold 69% → 14% et år efter ophold
  • Ser sit eget liv som over middel:
    Før ophold 29% → 66% et år efter ophold
  • Har god tro på sig selv:
    Før ophold 36% → 71% et år efter ophold
Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®