Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Årets Julemærke har Genforeningen som tema

Årets Julemærke 2020 er tegnet af illustrator Tomas Björnsson. Med sin levende og lette streg tager han udgangspunkt i Genforeningen til sit julemotiv.

Tomas Björnsson er årets Julemærke-kunstner

At tegne årets Julemærke er en ganske særlig opgave. Ikke nok med at man som tegner indskriver sig i en over 100 år gammel tradition, man skal også kunne ramme et motiv, der fungerer både som en helhed og som 47 små selvstændige mærker.

Denne udfordring er i år tildelt Tomas Björnsson, som er 47 år og uddannet illustrator. Han har en levende streg, der blandt andet har prydet Børnenes U-landskalender samt et hav af undervisningsbøger til danske skolebørn. Han har arbejdet for internationale forlag, store danske virksomheder og organisationer, og har for nylig både skrevet og illustreret en børnebog om lungekræft.


En ære at tegne Julemærket

Årets Julemærke har temaet ”Genforeningen”. Det markerer, at det i år er 100 år siden, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Tomas Björnsson har tegnet Julemærkearket som et Danmarkskort, hvor alle fem Julemærkehjem optræder sammen med en lang række danske seværdigheder. Samtidig er mærket en kærlig hilsen til Julemærkerne fra 1919 og 1920, hvor folkeafstemningen om Genforeningen dannede grundlag for motivet.

Jeg elsker denne slags opgaver, der kræver masser af detaljer til både at skabe god stemning og samtidig fortælle en spændende historie. Det er en udfordring, men også en leg at få alt til at fungere sammen, hvor den overordnede historie også skal kunne splittes op i en masse små selvstændige historier. Men først og fremmest er det en stor ære at få lov til at arbejde med så god en sag, som Julemærket er.

Tomas Björnsson, Julemærkekunstner 2020

Julemærket offentliggøres den 26. oktober

Hvordan Julemærket 2020 ser ud, bliver først endeligt afsløret den 26. oktober 2020. Her vil H.K.H. Kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden, præsentere Julemærket. Samme dag kan det købes online i vores webshop, og dagen efter bliver det sat til salg i butikker landet over.

Julemærket 2020 er nr. 117 i rækken af Julemærker, der er udkommet hvert år siden 1904. Indtægterne fra salget af Julemærker går til at støtte børn på de danske Julemærkehjem. Hvert år hjælper Julemærkehjemmene ca. 1.000 børn i alderen 7-14 år til en ny start på livet. Når børnene kommer på Julemærkehjem, får de hjælp til at finde deres styrker og opbygge deres selvværd, så de igen kan indgå i fællesskaber.

Du kan læse mere om Tomas Björnsson og se eksempler på hans arbejde.

Du kan læse mere om Julemærkets historie.


Fakta om Tomas Björnsson

  • Født 1973 i København
  • Uddannet illustrator og har en bachelor i illustration fra Wolverhampton University og en kandidat i visuel kultur fra Københavns Universitet.
  • Har arbejdet for en bred række klienter - lige fra internationale forlag til lokale ungdomsklubber.
  • Har bl.a. illustreret Børnenes U-landskalender, undervisningsbøger til folkeskolen og har løst opgaver for bl.a. Forlaget Delta, Forlaget Matematik, Københavns Kommune, Røde Kors, Carlsberg, Dansk Industri, Mars Chokolade.
  • Bestyrelsesmedlem i Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening
  • Bor på Frederiksberg med sin kone og datter
  • Kan følges på Instagram - tomasbjornsson

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®