Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation Bliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Julemærker 2000 - 2009

100-års jubilæum for Julemærket

At Einar Holbølls idé fra 1903 om et støttemærke til gavn for børn skulle have så lang levetid, havde de færreste nok regnet med. En stor del af succesen kan tilskrives det danske postvæsen, for i og med at de varetog salget via deres kanaler i det ganske land, var en vigtig forudsætning for succes på plads, nemlig muligheden for afsætning.

I 2003 udgives Julemærke nr. 100, og igen kan Julemærket lune sig i et royalt skær, for kunstneren var H.M. Dronningen, der med arket ’Hjerternes Fest’ markerede milepælen.

I 2005 var det H.C. Andersens papirklip, der igen prydede Julemærkearket i lighed med 1975. Anledningen var 200-året for den store digters fødsel.


Julemærket 2000

Julemærket 2000

Hjem til jul
Kunstner: John Andersen.

Hjemrejsen til jul er temaet på dette års Julemærke. På mærkerne bevæger sig en festlig kavalkade af folk på vej hjem til jul. De cykler, kører i tog, i bil, på ski, med hestevogn, med fly og over bro. Kunstneren John Andersen har arbejdet med decemberrejsen, som ...

Læs mere

... hører til de hyggeligste juletraditioner i mange familier. Spændingen ved turen, gensynsglæden og samværet.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk + guld.
Ark: 5 X 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 41,5 millioner stk.
Indtægt: 19.028.907 kr.
Prøvetryk: 5.000 ark utakket.
Skalatryk: 9 forskellige. 700 arksæt takket og 350 utakket. Mini: 500 arksæt takket og 400 utakket.

Julemærket 2001

Julemærket 2001

Glade jul, dejlige jul
Kunstner: Gisken Gross.

Smilende engle klædt i hvidt pynter juletræer med gyldne guirlander, mens tændte stearinlys stråler ud i den natteblå himmel. Gisken Gross sagde i forbindelse med offentliggørelsen af Julemærket, at ”opgaven er i sig selv inspirerende og spændende, men mindst lige så vigtigt ...

Læs mere

... for mig er det, at jeg kan være med til at støtte Julemærkehjemmenes arbejde og hjælpe hundreder af piger og drenge, som trænger til en håndsrækning”.

Julemærket følger med tiden og kan det år for første gang købes som et digitalt Julemærke, der kan sætte på e-mails.

Se fakta om Julemærket

2 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk + guld.
Ark: 5 X 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 41,5 millioner stk.
Indtægt: 19.642.566 kr.
Prøvetryk: 5.000 ark utakket.
Skalatryk: 9 forskellige. 700 arksæt takket og 350 utakket. Mini: 500 arksæt takket og 400 utakket.

Julemærket 2002

Julemærket 2002

I den søde juletid
Kunstner: John Andersen.

Motivet på Julemærket er et farvemættet og festligt gadesceneri med masser af glade børn, som nyder julestemningen i et sneklædt dansk bymiljø og julemarked. Julemærkets titel ”I den søde juletid” passer perfekt.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk + guld.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 41.5 millioner stk.
Indtægt: 18.811.228 kr.
Prøvetryk: 5.000 ark utakket.
Skalatryk: 9 forskellige. 600 arksæt takket og 250 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.


Julemærket 2003

Julemærket 2003

Hjerternes Fest
Kunstner: H.M. Dronning Margrethe den 2.

For at markere 100-års jubilæet for udgivelse af Julemærket blev årets mærke tegnet af H.M. Dronning Margrethe den 2. Julemærket har titlen "Hjerternes Fest", og motivet er en farverig kavalkade over julens ældste og mest elskede symboler - engle, grangrene, nisser, julelys, duer og klokker samt julehjertet som centralt motiv.

Se fakta om Julemærket

44 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk + guld.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 45,5 millioner stk.
Indtægt: 25.773.949 kr.
Prøvetryk: 5.000 ark utakket.
Skalatryk: 9 forskellige. 600 arksæt takket og 250 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.

Julemærket 2004

Julemærket 2004

Vinterbær
Kunstner: Ingrid Andersen.

Man mærker næste vinterkulden og frosten på Julemærkearket med vinterbær. Ingrid Andersen er årets Julemærkekunstner for tredje gang. Hun har også været kunstner i årene 1963 og 1977. Altså en tilbagevendende kunstner over en 40-årig periode.

Se fakta om Julemærket

34 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 41,5 millioner stk.
Indtægt: 23.430.928 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 500 arksæt takket og 250 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.

Julemærket 2005

Julemærket 2005

H.C. Andersens papirklip
Kunstner: H.C. Andersen – redigeret af John Andersen.

I 2005 fejrede hele Danmark 200 året for H.C. Andersens fødsel, og Julemærket var med. Som en hyldest til forfatteren forestillede årets mærker en række af hans papirklip. I 1975 markerede Julemærket 100-året for H.C. Andersens død ligeledes med papirklip.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmarks Frimærker.
Oplag: 39,0 millioner stk.
Indtægt: 22.496.732 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 500 arksæt takket og 250 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.


Julemærket 2006

Julemærket 2006

Julepynt og lys i juleroser
Kunstner: Gisken Gross.

I 2006 fandt den danske juletradition med julepynt og lys vej til årets mærke. På arket er afbilledet forskellige farvede julehjerter samt juledekorationer med lys og juleroser.

Læs mere

For første gang dannede årets Julemærke også inspiration til Julekort. Siden da er der hvert år produceret julekort med inspiration i Julemærket.

Se fakta om Julemærket

25 forskellige mærker
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 39 millioner stk.
Indtægt: 21.622.304 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 400 arksæt takket og 200 utakket. Mini: 300 arksæt takket og 300 utakket.

Julemærket 2007

Julemærket 2007

”Som en lille stjernesol”
Kunstner: Thomas Schrøder.

Julemærket fra 2007 er en nyfortolkning af den over 2000 år gamle ”ledestjerne”. På arket er der udover motiverne trykt teksten ”men med et der blev at skue, én så klar en på himlens bue”, som er taget fra Grundtvigs salme ”Dejlig er den himmel blå”.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 39 millioner stk.
Indtægt: 20.001.578 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 500 arksæt takket og 250 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.

Julemærket 2008

Julemærket 2008

”I sne står urt og busk i skjul”
Kunstner: Torben Skov.

Årets mærke er tegninger af en række danske vinterfugle. Torben Skov, som er kunstneren bag mærket, nyder ofte at se fuglene komme og spise ved hans foderbræt, og han har derfor lade sig inspirere af de hyppige vintergæster.

Se fakta om Julemærket

7 forskellige vinterfugle fordelt på 50 mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark Frimærker.
Oplag: 39 millioner stk.
Indtægt: 18.974.861 kr.
Skalatryk: 7 forskellige. 500 arksæt takket og 300 utakket. Mini: 400 arksæt takket og 300 utakket.


Julemærket 2009

Julemærket 2009

Hjerter og stjerner
Kunstner: Brigitte Els-Schleuder.

Idéen til motiverne på årets Julemærker fandt kunstneren, Birgitte Eis-Schleuder, i den gamle poetiske julepynt, der før i tiden blev skabt i sart papir og skrøbeligt glas. Især har hun fundet stor inspiration ved at kigge på den gamle julepynt, som er gået i arv i hendes familie i mange generationer.

Læs mere

Det år var også første gang, Julemærket udkom som selvklæbende mærker både i helark og miniark. I 2009 udkom også for første gang et særligt Julemærkeark med 10 stk. Julemærker, der laves som en gave til JulemærkeVennerne. JulemærkeVenner er private mennesker, der bidrager med en fast årlig eller månedlig donation til Julemærkehjemmene. Det særlige ved JulemærkeVennearket er, at det ikke kan købes i fri handel.

Se fakta om Julemærket

50 forskellige mærker.
Farve: 4-farve tryk.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Post Danmark, Frimærker.
Oplag: 38,5 millioner stk.
Indtægt: 20.160.020 kr.
Skalatryk: 9 forskellige. 300 arksæt takket og 500 utakket. Mini: 300 arksæt takket og 400 utakket.



Historien om Julemærket

I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark

Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904. Idéen var Einar Holbølls, postekspedient ved Købmagergades Postkontor.

Hvert Julemærke fra 1904 og frem til i dag repræsenterer et lille stykke Danmarkshistorie, og mange af datidens tendenser afspejler sig i de enkelte mærker. Kig med i historien om Julemærket, og måske kan du finde dit yndlingsmærke?

Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og i dag hjælper vi knap 1.000 børn om året på de fem Julemærkehjem i Danmark. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.


Nytryk af historiske Julemærker (1904 - 2000)

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®