MARCK på Julemærkehjem
– og 10 år efter

Jeg var klassens klovn. Jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig, hvilket gav mig store problemer med indlæring. Egentlig var jeg glad, havde et godt hoved og gode venner, men jeg var træt af skolelivet og havde brug for et pusterum. Det fik jeg på Julemærkehjemmet.

Først forsøgte jeg selvfølgelig at gøre mig interessant ved at spille klovn, som jeg var vant til, men allerede på dag to, hvor jeg sad og skar ansigt under en samling, fik jeg en velment skideballe af en af de voksne. Jeg lærte derfor hurtigt, at det ikke kunne svare sig at lave sjov hele tiden. Efter et par uger var jeg faldet til ro og kunne lytte efter, når vi fik informationer om, hvad vi skulle – det var jeg slet ikke vant til. Det gav mig en ny fornemmelse af indre ro.

Det bedste var løbeturene. Jeg var vild med at konkurrere med de andre, og vi havde et rigtig sjovt fællesskab omkring det. Især Alexander konkurrerede jeg meget imod, og vi slog mange rekorder, fordi vi pressede hinanden til at blive bedre.

De 10 uger er nogle af de fedeste i mit liv. Jeg fik værktøjer til at håndtere hverdagen, skolen og livet. Jeg lærte, at man sagtens kan have det sjovt, selvom der er forpligtelser, og at problemer kan løses i fællesskab, hvis bare man siger tingene højt på en ordentlig måde.

Det var en meget positiv dreng, der sagde farvel til Julemærke- hjemmet. En, der havde lært, at man ikke behøver klovnerier for at blive set og hørt. En, som løb og cyklede ture og var ude blandt venner i stedet for bare at sidde foran computeren. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg ikke var kommet på Julemærkehjem, men jeg havde helt sikkert ikke været, hvor jeg er i dag. Jeg er glad og tilfreds, har et godt arbejde og min hverdag fungerer – fordi jeg lærte, at jeg godt kan, selvom tingene ser meget besværlige ud. Det er et redskab, jeg bruger den dag i dag.

Marck arbejder i dag som lastbilchauffør.