Så hjælper du børn der mistrives til at få en ny start
Alt for mange børn i Danmark kæmper med ensomhed, mobning og lavt selvværd. På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet.
Du kan være med til at give børnene en ny start - start din egen indsamling. Nedenfor kan du se, hvordan du kan hjælpe børnene.
Vil du, din virksomhed eller din forening støtte en vigtig sag? Så kæd din indsamling sammen med en særlig anledning – en rund fødselsdag, et jubilæum eller en anden mærkedag. Det er også populært at oprette indsamlinger i forbindelse med særlige præstationer, f.eks. løb, ridning eller cykling.
En egenindsamling er en digital indsamlingsbøtte, og du kan starte din indsamling her på hjemmesiden.
Vi hjælper dig på vej, læs vores guide: Sådan gør du
Julemærkefonden er den eneste børneorganisation, som samarbejder med alle kommuner og hjælper børn fra hele landet. Hvert år hjælper vi op mod 1.000 børn med et 10 ugers ophold på Julemærkehjem. Et ophold koster 95.730 kr. og er gratis for barnet og dets familie. Vi hjælper børn hele året rundt, Julemærkehjemmene har åbent 48 uger om året.
Når du donerer penge til os, kan du være sikker på, at pengene går til hjælpearbejdet. Vi er meget stolte af at have lave administrationsomkostninger på blot 4,3 %.