CHARLOTTE på Julemærkehjem
– og 10 år efter

Jeg blev mobbet rigtig meget i skolen. Jeg var 14 år og vejede 20 kilo for meget, og det påvirkede mig selvfølgelig både fysisk og psykisk, så sundhedsplejersken foreslog et ophold på Julemærkehjemmet. Jeg husker, at jeg ikke ville afsted. 10 uger hjemmefra virkede helt uoverskueligt, men så mødte jeg nogle, der havde været på Julemærkehjem, og det fik mig til at sige ja alligevel. Det er helt afgjort en af mit livs bedste beslutninger.

Jeg fik meget mere selvtillid, som ugerne gik, og en følelse af at kunne stå på egne ben. Jeg lærte, at jeg selv var herre over mit vægttab, hvilket motiverede mig til at tage med på løbetur hver morgen. Pludselig oplevede jeg en hverdag, hvor jeg var glad og stolt. Jeg fik venner, jeg aldrig havde troet, jeg kunne få. Jeg var lige med de andre og ikke hende, der var anderledes, som ingen ville være sammen med. Det var så fantastisk.

Det var en helt anden Charlotte, der kom hjem igen. En pige, der var 10½ kilo lettere og en pige med en helt anden 

personlighed. Jeg var meget mere åben og troede mere på mig selv. Den største udfordring ved at komme hjem var at fortsætte med at spise sundt, så selvom jeg i lang tid holdt fast i at løbe om morgenen, tog jeg desværre hurtig nogle kilo på igen. Det var for svært at sige nej til slik og kager, når alle de andre børn bare kunne spise løs.

Men uanset min vægt i dag, så er jeg sikker på, at jeg ikke var kommet så langt i mit liv, som jeg er, hvis jeg ikke havde fået mulighed for at arbejde med min selvtillid og mit selvværd dengang. Opholdet har gjort mig til den person, jeg er i dag, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg tror på mig selv, og jeg fuldfører altid, hvad jeg sætter mig for. Blandt andet på grund af ordsproget, jeg lærte på Julemærkehjemmet: Jeg vil, jeg ved, jeg kan!

Charlotte er i dag i lære som teknisk tegner.