Sådan arbejder vi
Hån, tilråb og udelukkelse fra leg og fællesskab. Rigtig mange af de børn, der kommer på Julemærkehjem, har været ofre for modbydelig mobning. Dukketeater hjælper dem til at tale om og bearbejde mobningens dybe ar på sjælen.
Bernhard (nr. 2 øverst fra venstre) er blevet massivt mobbet gennem to år. Dukketeater har givet ham redskaber og mod til at sige fra.
Bernhard på 13 år er et af de Julemærkebørn, det ved, hvad det vil sige at gå i skole hver dag med en knude i maven af frygt for, hvad dagen vil bringe. Og gå trist hjem om eftermiddagen, fordi mobningen har været altoverskyggende. Igen.
Sammen med syv andre børn har Bernhard været med til dukketeater. En pædagogiske metode vi bruger til at få børnene til at tale om deres voldsomme oplevelser – og samtidig give dem redskaber til at håndtere mobning og sige fra.
Vi kan tale sammen om nogle ting, som vi ikke har talt med særlig mange andre om. Vi bliver taget alvorligt. Det at være med til dukketeater giver en selvtillid og tro på, at tingene nok skal ordne sig, når man kommer tilbage i skole igen,
fortæller Bernhard.Børnene er selv med til at opbygge teateret – de syr dukker, maler rekvisitter og byder hver især ind med erfaring fra deres eget liv, som bruges til at skrive det fælles manuskript. Mange af børnene har aldrig før sat ord på, hvad mobning gør ved dem.
13-årige Bernhard og de andre børn arbejder koncentreret med manuskriptet til deres teaterstykke med titlen: ”Tænk, hvis det var dig!”
Det skaber en enorm tillid og tryghed i børnegruppen, at de har oplevet mobning på egen krop. Så tør børnene bedre åbne sig og fortælle om deres oplevelser. Når vi laver teater, har vi brug for at få alles erfaringer med, og det skaber samhørighed, fællesskab og en følelse af at have noget vigtigt at byde ind med – også selvom det er de triste historier,
fortæller Heidi Westberg, pædagog på Julemærkehjemmet Kildemose.