Nyheder & arrangementer
Vores gode samarbejdspartner Bilka holdt i uge 18 stor indsamlingsuge til fordel for børnene på Julemærkehjemmene. Indsamlingsugen indbragte hele 278.020 kroner
Kunderne havde mulighed for at købe Bilkas Maskot, Ulven Billie, som bamse.
Indsamlingen skete gennem en lang række aktiviteter i varehusene. For eksempel auktioner på Facebook, konkurrencer, lodtrækning af kundevogn fyldt med varer, venskabsarmbånd, tombola, bagagerumsmarked og meget mere. Derudover har kunderne haft mulighed for at købe Bilkas maskot, Ulven Billie, som bamse, ligesom de har kunne købe donationskuponer ved kassen. Indsamlingen indbragte 278.020 kroner, og de mange penge gør en afgørende forskel for Julemærkehjemmene.
Kunderne kunne købe venskabsarmbånd lavet af børn fra Julemærkehjemmene.
Det er fantastisk flot, at vores kunder har doneret over en kvart million. Det glæder mig meget. Ingen børn skal leve i mistrivsel, og Julemærkehjemmene gør et fantastisk stykke arbejde, som jeg er stolt af, at vores kunder har bidraget så flot til. Jeg ser frem til, at vi afholder indsamlingsuge igen næste år, hvor vi håber, at det bliver endnu større.
Marketingchef i Bilka, Claus FrederiksenDer skal lyde en stor tak til Bilka for initiativet og den flotte støtte til børnene på Julemærkehjemmene.
”Vi er utrolig glade for det flotte beløb, som Bilka og kunderne har doneret. Det har samtidig været en fornøjelse at følge med i alle de kreative aktiviteter, som medarbejderne i varehusene har fundet på. Pengene gør det muligt for os at hjælpe børn, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel til at genfinde troen på sig selv. På Julemærkehjemmet får de styrket selvværdet, lærer sunde vaner og kommer i trivsel igen. Det er helt afgørende for, at vi kan hjælpe børnene, at virksomheder som Bilka bidrager med så stort et engagement,” siger Søren Ravn Jensen, direktør for Julemærkefonden.
Du kan gøre en forskel for børnene
Læs om hverdagen på Julemærkehjemmene