Download PDF med strikkeopskrift til den fine Julemærkenisse, udviklet af Katrine Hannibal fra Önling til fordel for børnene på Julemærkehjemmene.
Strikkeopskrift til Julemærkenisser (nissedreng og nissepige)
Julemærkenissen er en lille strik, der bruger sin december på at gøre børn og juleglade mennesker glade. Når du køber opskriften, så går pengene til børnene på Julemærkehjem.
Julemærkenissen er et hyggeligt lille strikkeprojekt. Du kan både bruge nissen som strikket julepynt, til pakkekalenderen, som en overraskelse til barn eller barnebarn eller som pynt på julegaverne. Pynt nissen med tilbehør og lav et lille nisse-univers eller strik den lige efter opskriften for et klassisk, nordisk nisseudtryk. Opskriften beskriver både hvordan du strikker en nissedreng og en nissepige.
God fornøjelse
Opskriften fås kun som download, den bliver ikke sendt fysisk. Du finder link til download af pdf i din kvittering, som du modtager pr. mail efter købet.
Du kan også købe pdf-opskrift til Julemærke kræmmerhus.