At mobning kan sætte dybe spor, kan flere af Julemærkehjemmenes ambassadører skrive under på. De har selv oplevet voldsom mobning på egen krop.
Hør deres hjerteskærende fortællinger i videoerne nedenfor, hvor de sammen med børn fra Julemærkehjemmene, sætter ord på hvordan det føles at blive mobbet, og hvordan det stadig fylder i dem, mange år efter.
Jeg blev kaldt Bøsse og Femi. Jeg var den eneste dreng, der gik til dans, og det synes de andre var underligt. Det fik mig til at tvivle på, om jeg var god nok. Jeg har aldrig haft kammerater med hjem fra skole, og har først fået venner meget senere. Men det er stadig derinde.
Når jeg hører de grimme ord enten fra fjernsynet eller på gaden, bliver jeg ramt. For selvom jeg er kommet videre gør det ondt – også når det går ud over andre.
I videoen fortæller danseren Thomas Evers sin historie.
Jeg blev ikke kaldt noget, men ”Ensom” var følelsen, jeg havde. Jeg var 16 år og gik jeg på handelsskole i Vejle og blev mobbet på grund af løgne, der blev fortalt om mig. Efter et års tid var jeg fuldstændig ekskluderet fra fællesskabet.
Hver frokost sad jeg og spiste min mad på toilettet helt alene. Efterfølgende udviklende jeg en spiseforstyrrelse og kastede det hele op igen. Det endte så galt, at jeg var tæt på at tage mit eget liv.
I videoen fortæller Influencer og bagedystvinder Annemette Voss sin historie.
Jeg blev mobbet med at være tyk. Engang var der en, der råbte efter mig, at jeg havde en stor ladeport. Jeg vidste ikke, hvad det betød. Det gjorde min veninde og jeg blev simpelthen så flov.
Det har hængt i mig mange år - ikke at tale sådan til mig selv og min krop.
I videoen fortæller skuespiller Carla Mickelborg sin historie.
Jeg skilte mig ud. Ville for eksempel hellere lege med pigerne og deres dukker, end med drengene og deres fodbold. Det gjorde, at jeg blev mobbet med, at jeg var ”en pige”. Det knækkede mit selvværd og jeg begyndte at trøstespise.
Så blev jeg overvægtig, og blev mobbet med navnet ”Svin”. En ond spiral, der først blev vendt, da jeg kom på julemærkehjem, hvor jeg fik opbygget både selvværd og selvtillid nok til at kunne stå ved mig selv.
I videoen fortæller kogebogsforfatter Thomas Erex sin historie.
Jeg blev drillet, fordi jeg ikke var tynd og god til at spille håndbold lige som alle de andre i skolen. Navnet Fiskeboldøje fik jeg, da en lærer engang sagde til mig, at jeg havde boldøje som en fisk – og en fisk har jo øjnene ude på siden – den kan nok ikke gribe så meget.
Hvis man har nogle ting, man ikke er glad for selv, og andre også siger det, så tænker man: Har de mon ret, er jeg ikke god nok? Det kan følge én hele livet.
I videoen fortæller forfatter og iværksætter Katja Bro sin historie.
I folkeskolen var jeg overvægtig, men også klassens klovn. Jeg var god til at joke og gøre grin med andre. Men jeg var bare usikker og ked af min overvægt. Så jeg tror, at jeg også selv har mobbet andre.
Jeg gik i klasse med nogle drenge, der den ene dag var mine venner. Den næste dag rottede de sig sammen mod mig: ”Tykke, fede, store dreng”, blev jeg kaldt. Jeg har været provokerende, men også selv mærket følelsen af at stå helt alene.
I videoen fortæller kokken og bagedystdeltager Jon Edlund sin historie.
Som barn og teenager blev jeg kaldt ”fed” og ”tyk”. Men jeg tror egentlig ikke, at det var min vægt, der var grunden til mobning. Jeg interesserede mig ikke for fodbold og computerspil. Jeg var tit i min egen verden og passede ikke rigtig ind i nogen kategori.
Det ændrede sig, da jeg opdagede teater- og musikscenen. Her fandt jeg styrken i at være anderledes og troen på, at selv i de mørkeste tide kan vi finde lys, bare man tør lede efter det.
I videoen fortæller sanger og skuespiller Martin Skriver sin historie.
Børns trivsel er voksnes fælles ansvar, og det er nu tid til politisk handling.
Vi vil have mobning på skoleskemaet og ud af skolegården.