Nyheder & arrangementer
Det er med stor begejstring, at Julemærkehjemmene har fået GOFUS som samarbejdspartner. Den 28. juni samles fodboldlegender og kendisser til showkamp i samarbejde med GOFUS.
Et af Julemærkehjemmenes fokusområder er, at børn indgår i trygge og positive fællesskaber. Sunde sports- og fritidsaktiviteter spiller en vigtig rolle i trivslen og udviklingen blandt børn og unge, og derfor er det med stor begejstring, at vi kan påbegynde et godt samarbejde med GOFUS, som deler flere af vores værdier.
Med vores platform af kendte, forhenværende fodboldstjerner støtter GOFUS børn og unge i vanskelige livssituationer til at få et bedre liv gennem sport og fritid. Denne filosofi passer perfekt til Julemærkehjemmenes sag, og derfor er vi perfekte samarbejdspartnere. Sammen kan vi skabe interessante initiativer til børnenes bedste”
GOFUS Danmarks formand Bjørn Kristensen, tidligere fodboldlandsholdsspiller og spiller i bl.a. AGF og Newcastle.Julemærkehjemmene er iblandt dem, der tilgodeses i forbindelse med landliggerkampen.
I forbindelse med landliggerkampen sættes spillertrøjer for kendte danskere på auktion, deriblandt kan nævnes Martin Buch, Søren Colding, John Faxe Jensen og Michael Schäfer. Flere trøjer offentliggøres og sættes på auktion op til landliggerkampen. Skal du nå at have en trøje med? Følg med på Facebook, når trøjerne sættes på auktion: