Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Sådan arbejder vi

Vi hjælper børn til bedre trivsel

På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet.

Knap 1.000 børn får hvert år hjælp på et Julemærkehjem. For mange af dem bliver opholdet hos os starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.

Et ophold på Julemærkehjem varer i 10 uger og er et tilbud til børn i alderen 7-14 år. Børnene bor og går i skole hos os i løbet af opholdet og er hjemme hos deres familier i weekenderne.

Vores hjælpearbejde

Her kan du finde information om, hvordan vi hjælper børnene før, under og efter opholdet.

Pædagog krammer barn

Pædagogisk tilgang

Vores pædagogiske tilgang bygger på nærvær, omsorg og tryghed.

Piger hygger sig sammen

Vores dagligdag

Vi hjælper det enkelte barn til bedre trivsel og større tro på sig selv.

Børn i fællesskab

Samarbejde om barnet

Vi samarbejder med barnets forældre, skole, kommune og andre aktører.

En indsats, der styrker barnet

Julemærkehjemmenes indsats for et barn i mistrivsel strækker sig over et halvt år fra det første møde med barnet og familien, til vi har den sidste opfølgende samtale. Igennem hele forløbet arbejder vi intensivt med barnet for at styrke barnets fysiske, mentale og sociale sundhed og trivsel. Sammen med familien sætter vi individuelle mål for barnets ophold, så vi kan støtte barnets udvikling bedst muligt, hjælpe barnet med at finde sine styrker og lære nye måder at se på sig selv og livet.

Vi samarbejder med barnets forældre, skole og kommune både før, under og efter de 10 uger på Julemærkehjem. Et tæt samarbejde omkring barnet er med til at sikre, at barnet får den bedste støtte, og at barnets positive udvikling kan fortsætte også efter opholdet på Julemærkehjem.

Der er fem Julemærkehjem i Danmark – tre på Sjælland og to i Jylland. Børnene får ophold på det af vores Julemærkehjem, der hører til deres kommune.

Julemærkehjemmene har åbent 48 uger om året. Vi har kun lukket til jul, til påske samt to uger i sommerferien. Læs mere om Julemærkehjemmene.

Vores børnesyn

  1. Alle børn er unikke og værdifulde
  2. Alle børn har værdi for fællesskabet
  3. Alle børn har behov for venner
  4. Alle børn har potentiale til at udvikle sig
  5. Alle børn yder det bedste, de kan
  6. Alle børn har behov for anerkendelse og omsorg
  7. Alle børn har behov for nærværende voksne

Ansøgning

Ansøg om ophold på Julemærkehjem

Vi hjælper børn i alderen 7-14 år med at bekæmpe mobning, ensomhed og mistrivsel.
Måske vi kan hjælpe jer?

Julemærkehjemmene

Der er fem Julemærkehjem i Danmark.

Børnene får ophold på det Julemærkehjem, som hører til deres kommune.

Kort over Julemærkehjem og kommuner i Danmark
Piger krammer

 
Flotte resultater:

Se børnenes udvikling

  • 49 % af børnene havde inden opholdet på Julemærkehjem oplevet mobning.
    - 12 måneder efter opholdet er andelen faldet til 15 %
    - et fald på 69 %.
     
  • 50 % af børnene vurderede inden opholdet på Julemærkehjem, at de havde en god tro på dem selv.
    - 12 måneder efter opholdet er andelen steget til 71 %
    - en stigning på 42 %.
     
Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®