”Før havde jeg ikke rigtig nogen venner”

Taskerne er pakket, og det er kun det nødvendige, der står fremme på bordet hos 10-årige Frida (tv.) og Josefine på 11 år. Toiletsagerne, skoletasken og tøjet med glimmer, som de skal have på til aftenens afslutningsfest. I morgen er det fredag, og så kommer deres forældre og henter dem. Det er vemodigt at skulle hjem, men de glæder sig også, for hjemveen har indimellem været svær at håndtere. Men heldigvis har de haft hinanden.

Josefine smiler kærligt til sin nye bedste veninde. Og Frida sender et lige så stort og rørende smil tilbage. De to piger har opbygget et helt særligt forhold under deres ophold på Julemærkehjem, og på lørdag skal de have hjertevenindehalskæder som et synligt bevis på, at de har hinanden. Også, når de ikke længere skal være sammen hver dag på Julemærkehjemmet.

Både Josefine og Frida kommer med triste historier i bagagen. Mobning har præget deres hverdag. Ondt i maven over at skulle i skole. Og følelsen af ikke at være god nok. Ikke at blive valgt til eller have nogen at lege med.

”Jeg blev mobbet hver dag i skolen, og de andre råbte fede klovn og tykke gris efter mig. Før jeg mødte Josefine havde jeg ikke rigtig nogen venner,” fortæller Frida.

 Og Josefine nikker genkendende til hendes historie:

”Jeg havde ondt i maven hver dag, når jeg skulle i skole. Når mine forældre havde en fridag, spurgte jeg, om jeg også kunne blive hjemme. Det var virkelig ikke rart at komme i skole.”

Kammeratskabet til hinanden og de andre børn på Julemærkehjemmet er uden tvivl det bedste, pigerne tager med sig hjem. Sammen med alle de oplevelser, de har delt. Gåturene, de mange timers leg, mødet med Kronprinsessen og godnathistorierne, som Josefine har læst for Frida hver aftenen. Men de vender også hjem med fornyet tro på sig selv og med styrke til at sige fra over for dem, der driller. Josefine og Frida har begge fået besøg af deres klassekammerater under deres ophold på Julemærkehjemmet. Og spørger man pigerne, har det stor betydning for alle parter:

”Jeg tror, de kunne mærke, at jeg er blevet stærkere og tør sige fra nu. Jeg fik mange kram af dem, der plejer at drille mig. Det var rart. Jeg er ikke så bange for at komme tilbage i skolen,” fortæller Josefine.

Venner for altid

Pigerne holder hinanden i hånden endnu. Faktisk har de holdt hinanden rigtig meget i hånden de sidste 10 uger. Ingen af pigerne har før prøvet at have et venskab, som det de har opbygget med hinanden, og derfor er de heller ikke bange for at tage hver til sit i morgen:

”Vi er vant til at fjolle hver dag, men vi skal ringe sammen og skrive til hinanden. Og vi har snakket om, at vi skal plukke blomster og flette hår til sommer, når vejret er godt. Vi bor heldigvis ikke så langt fra hinanden. Josefines far har faktisk boet i min by,” fortæller Frida og smiler til sin nye bedste ven.