Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Mød vores fantastiske frivillige

Julemærkefondens frivillige er ildsjæle, der på hver deres måde bidrager til, at vi kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark. Læs, hvad Bente, Frantz, Peter, Margit, Winnie og alle de andre frivilliges indsats betyder for os.


”Vi er blevet helt afhængige af det”

Bente og Frantz bor i Tune ved Roskilde. For seks år siden var de med til at samle pant for os på Roskilde Festival, og siden har ægteparret hjulpet os på dyrskuer og Julemarkeder, hvor vi er tilstede og fortæller, hvem Julemærkefonden er:

”Vi oplever et sammenhold, når vi laver et stykke arbejde med andre. For os er det altid en god og positiv oplevelse at være ude som frivillig, samtidig med at vi gør noget godt for børnene,” fortæller Bente. Og Frantz nikker genkendende:

”Vi kan føle, at vi gør en forskel. Vi har ikke mulighed for at betale mange penge til en sag, men vi kan yde i stedet for. Jeg bærer på en personlig historie, som gør, at det netop er Julemærkebørnene, jeg gerne vil arbejde for.”

Frivillige for Julemærkefonden

Ægteparret Bente og Frantz har været frivillige i Julemærkefonden i seks år.


”Mit frivillige arbejde skal give mening for mig”

Frivillig har fokus på at hjælpe børnene

Peter er tidligere skoleleder og har altid haft et særligt fokus på at hjælpe udsatte børn og unge.

Kender du kartoffeltyskerne? Det er øgenavnet for 265 tyske familier, der kom til Alheden i Midtjylland omkring 1760 og lærte danskerne at dyrke og spise kartofler. Peter er frivillig for Julemærkefonden, og han arrangerer guidede ture, hvor han kører rundt og fortæller om kartoffeltyskerne og andre historiske begivenheder omkring Alheden. Det koster 50 kr. at få en tur med Peter – og pengene går ubeskåret til børn på Julemærkehjem. 

”Jeg har altid arbejdet mod mobning og har taget udgangspunkt i hver enkelt barn i mit arbejdsliv som skoleleder. Og det er jo netop, hvad man gør her på Julemærkehjemmene. Det giver mig en tilfredsstillelse at være frivillig, når jeg kan være med til at få børn tilbage på sporet.”

Peter har arrangeret turene siden 2014. I 2016 var der en gæst på en af hans ture, som blev så begejstret for Julemærkesagen, at hun på baggrund af Peters indsats indstillede Julemærkehjemmene til ’Årets Hjertesag’. Det er en pris, som PFA’s ’Brug Livet Fonden’ hvert år uddeler til ildsjæle, der bruger deres tid på at hjælpe andre. Det var en stor glæde for både os og Peter, da Julemærkesagen vandt, og ’Brug Livet Fonden’ donerede 50.000 kr. til Julemærkebørnene.


”Vi føler os værdsat”

Margit og Winnie har fulgt Julemærkesagen gennem hele deres arbejdsliv. De har nemlig begge været ansat hos PostNord, som har solgt og distribueret Julemærker, siden det første mærke kom på gaden i 1904.

”Jeg har altid syntes, at Julemærkesagen var noget fantastisk, og jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville være frivillig for Julemærkehjemmene, når jeg afsluttede mit aktive arbejdsliv. Det glæder mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel for så mange børn, og jeg føler, mit arbejde her er meget værdsat,” fortæller Winnie, der startede som kontorfrivillig hos Julemærkefonden i sommer.

Sammen med Margit pakker Winnie breve og går til hånde med forskellige kontoropgaver. I juleperioden gør de begge et stort stykke arbejde og hjælper os med at pakke og udsende varer fra vores webshop.

Frivillige hjælper på Julemærkehjemmene

Margit (tv.) og Winnie hjælper i gennemsnit en gang om ugen på Julemærkefondens kontor.


”Når jeg kører hjem, tænker jeg på, at jeg på min måde er med til at gøre en god gerning. Jeg føler mig som en del af sagen og er meget glad for at kunne hjælpe.”

Winnie, frivillig hos Julemærkefonden


Julemærkefondens frivilligkorps

Julemærkefonden har igennem en årrække opbygget et korps af frivillige, der hjælper med forskellige praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, løb og salg af Julemærker på julemarkeder. Der er også en gruppe frivillige, der hjælper med pakke- og tasteopgaver på kontoret i Julemærkefonden. Vores frivillige er ildsjæle, og hver eneste af dem bidrager til at gøre en forskel for udsatte børn i Danmark.

Vi vil meget gerne sige tak til alle de frivillige, der gennem tiderne har hjulpet os med at hjælpe børnene på Julemærkehjemmene.

Vil du være frivillig?

Hvis du er interesseret i at blive frivillig for Julemærkefonden og være med til at gøre en forskel for børnene, er du velkommen til at kontakte os.


Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®