undersøgelse: Børn på Julemærkehjem er ekstra udsatte

Et ophold på et Julemærkehjem er for børn i alderen 7-14 år, som kæmper med mistrivsel. De kan fx slås med problemer som mobning og ensomhed. Selv om der ikke er nogen krav til børnenes baggrund, når de bliver optaget på et Julemærkehjem, viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, at der er en overrepræsentation af børn fra familier, som har både sociale og økonomiske udfordringer.

Forskerne har ud fra materiale fra Danmarks Statistik og Rigsarkivet trukket data for de børn, som var på Julemærkehjem i årene 1992-2017 – i alt 15.737 børn. Sammenlignet med andre børn viser det sig, at Julemærkebørn oftere bor med kun én forælder, har forældre som ikke har en uddannelse og er uden for arbejdsmarkedet. Børnene har desuden oftere fysiske eller mentale diagnoser.

”Tallene viser, at Julemærkehjemmene udfører en vigtig social indsats for en gruppe børn, som er i særlig høj risiko for at komme til at stå uden for samfundet, når de bliver voksne. Vi har altid vidst, at mange af de børn, vi giver ophold, har udfordringer, men her har vi første gang fået sat helt præcise tal på,” forklarer Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Større fokus på selvværd og trivsel

Gennem de sidste godt 10 år har Julemærkehjemmene flyttet fokus i sit arbejde. Fra hovedsageligt at forbedre børnenes fysiske aktivitetsniveau arbejder man i dag målrettet med at styrke børnenes selvværd og daglige trivsel.

”Hos os får børnene et ti-ugers ophold, hvor pædagogerne har fokus på at arbejde med børnenes selvværd, så de igen får lyst til at deltage i fællesskabet i skolen og fritidsforeningerne. Børnene får styrket troen på dem selv, de får venner og en sund og aktiv livsstil, som kan give dem en ny start på tilværelsen”, forklarer Søren Ravn Jensen.

Langt de fleste klarer sig godt videre frem

I undersøgelsen har forskerne også kigget på, hvordan det er gået Julemærkebørnene videre frem i livet. Det sker ved at lave nedslag i statistikken, når børnene er hhv. 18, 25 og 30 år. Sammenlignet med andre børn, har Julemærkebørn en større risiko for at klare sig mindre godt, når de bliver unge og voksne. Dvs. at de i højere grad ikke starter på en uddannelse, ikke er i job, eller at de hyppigere benytter læger, psykologer eller bliver indlagt.

Størstedelen af Julemærkebørn klarer sig heldigvis godt. Over halvdelen har gennemført en uddannelse, når de er fyldt 30 år, og ca. 7 ud af 10 undgår at være på overførselsindkomst.

Brug for brobygning og øget social indsats

”Det er tydeligt at vores indsats har en positiv effekt for mange af børnene frem i livet. Der er dog stadig en gruppe, som har behov for mere støtte, efter deres ophold er afsluttet. Derfor har vi de sidste otte år gradvist øget vores indsats for at skabe en stærkere overgang for børnene og tilbage til samfundet”, siger Søren Ravn Jensen.

Som eksempler har Julemærkehjemmene gennem de senere år etableret forskellige samarbejder med kommuner og lokale hjælpeorganisationer. På hjemmene er der ansat personer, som hjælper børnene til den bedst mulige overgang, når deres ophold er slut, og følger op på, hvordan det går dem. Effekten af disse tiltag kan dog ikke ses i undersøgelsen, da de børn, som har haft glæde af dem, endnu ikke er fyldt 25 eller 30 år.

”Undersøgelsen bekræfter os i, at vi skal fokusere kraftigere på opfølgning og brobygning for at få endnu flere børn inkluderet i fællesskabet. Vi gør alt, hvad vi kan for at forbedre disse børns livsbane. Derfor arbejder vi intensivt med at indføre tiltag, som kan skabe bedre muligheder for de mest udsatte børn. Da vi er næsten 100 % afhængig af støtte fra private, virksomheder og fonde, vil vi i de kommende år gå efter at indsamle flere midler, så vi har muligheden for at udvide vores hjælpearbejde efter opholdet til fordel for de allersvageste børn”, siger Søren Ravn Jensen.