Børnenes historier
13-årige Martha rakte sjældent hånden op i timen. Hun var bange for at sige noget forkert. Et ophold på Julemærkehjem har lært hende at slippe bekymringerne.
Martha (th) har fået mange venner under sit ophold på Julemærkehjemmet Hobro.
Jeg kan mærke, at hvis jeg ikke var kommet på Julemærkehjem, så var der ikke sket nogen forskel i mit liv. Jeg er blevet meget mere gladere for mig selv.
Martha, 13 år.Sådan lyder det for 13-årige Martha, som til daglig går i 7. klasse i en skole på Djursland. Hun har været på Julemærkehjemmet Hobro i 6 uger, da vi møder hende for at tale om, hvorfor hun er på Julemærkehjem.
Egentlig havde hun det godt i skolen. Men hvis der var et fag, hun følte, hun var dårlig til, begyndte hun at kritisere sig selv. Hun bekymrede sig også meget om, hvad de andre tænkte om hende.
”Tit når man skulle vælges i skolen, så rakte jeg aldrig hånden op, for jeg følte ikke, jeg var god til noget. Jeg turde heller ikke række hånden op, for jeg var bange for at sige min mening. For hvad nu hvis det var forkert, eller folk syntes min mening, var dum? Det har jeg haft mange problemer med.”
Martha har en veninde, som havde været på Julemærkehjem og var meget glad for det. Det gjorde, at hun tænkte, at et ophold ville kunne hjælpe hende.
Opholdet har vist sig at være det rette valg for Martha. På Julemærkehjemmet har hun oplevet en positiv stemning og et stærkt sammenhold mellem børnene.
”Man bliver venner med alle her, og vi kan snakke om alt. Vi har et godt fællesskab og griner bare hele tiden. Folk kommer tit over til mig og siger: 'Ej du ser fin ud i dag.' Det gør mig bare så glad.”
Støtten fra pædagogerne har også vist sig at være afgørende for hendes udvikling.
”Alle støtter en. De voksne siger, at jeg sagtens kan. De laver sjov og gør det til noget hyggeligt, hvis man er bange for noget. Det har hjulpet mig til at tro mere på mig selv.”
I videoen kan du høre Martha fortælle sin historie.
Selvom der stadig er fire uger tilbage af hendes ophold, kan hun allerede nu mærke en stor forandring.
”Jeg har lært, at hvis de andre kan, så kan jeg også. Det gør mig glad. Nu tør jeg sige min mening. Det har jeg aldrig turde før, jeg ved ikke hvorfor, jeg har nok aldrig følt, at jeg var god nok til at sige igen."
På hjemmefronten er der også sket en stor forskel.
"Mine forældre siger, at jeg har fået anden attitude. De kan godt se, at jeg har ændret mig til det bedre. Jeg tør sige min mening, og hvis mine brødre er irriterende, tør jeg godt sige igen. Det havde jeg ikke mod til førhen. Jeg føler, jeg har fået mere mod,” slutter hun.
Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.
Hjælp andre børn som Martha
Kom på Julemærkehjem
Hjælp, der varer ved