Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

MORTEN VAR PÅ JULEMÆRKEHJEM – NU STØTTER HANS ARBEJDSPLADS BØRNENE

For 30 år siden var Morten Borella på ophold på Julemærkehjemmet Skælskør. Opholdet blev en ny start for Morten, og i dag støtter han, i samarbejde med sin arbejdsplads JHH Entreprenører ApS, børnene på Julemærkehjem, fordi han ønsker at give børn i dag den samme oplevelse, som han selv havde. 

Morten støtter børnene på Julemærkehjem

Det var en stor oplevelse for Morten at møde børnene på Julemærkehjemmet Liljeborg, da han var forbi for at overrække donationen fra JHH Entreprenører ApS.


Morten Borella var som 10-årig på ophold på Julemærkehjemmet Skælskør. Den oplevelse var så skelsættende for ham, at han 30 år efter sit ophold, i samarbejde med sin arbejdsplads JHH Entreprenører ApS, har valgt at støtte børn på Julemærkehjem.

Jeg ville gerne bidrage til at børn i dag kunne få samme oplevelse, som jeg havde, da jeg selv var på Julemærkehjem. Det var et helt fantastisk ophold,” fortæller Morten.

Mine forældre var lige blevet skilt. Jeg var skoletræt, og jeg kunne slet ikke fokusere på undervisningen. Og så ville jeg gerne tabe mig. Det hjalp mig virkelig at opleve, at jeg ikke var den eneste i verden, der havde det på den måde, og jeg fik nogle værktøjer at arbejde med i forhold til, hvordan jeg havde det med mig selv og så på mig selv. Jeg lærte at håndtere det, hvis jeg fx blev drillet eller mødte modstand.

I samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere indsamlede Mortens arbejdsplads 24.000 kr. i løbet af december – 1.000 kr. for hver dag frem til juleaften. Og i starten af året kunne Morten så overrække den fine donation til børn på Julemærkehjemmet Liljeborg:

Det var en stor oplevelse at møde Julemærkebørnene og høre om deres hverdag og udfordringer. Og det gjorde det blot endnu mere fantastisk at vide, at min arbejdsplads nu hjælper de her børn, på samme måde som jeg selv fik hjælp,” fortæller Morten.

Udover den fine donation gav Morten og hans arbejdsplads også en tur i biografen til alle børn på Liljeborg – for flere af børnene var det en ny og helt særlig oplevelse og virkelig noget, der blev nydt.

Der skal lyde en stor og varm tak til Morten og JHH Entreprenører ApS for at støtte børnene. 

Julemærkehjemmene modtager blot 2,7 % i støtte fra det offentlige, og derfor er hjælpen til børnene fuldstændig afhængigt af donationer og støtte fra virksomheder, der ønsker at gøre en forskel for børn i mistrivsel. 


1.000 børn om året

Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et Julemærkehjem. Det er børn, der mistrives, bliver mobbet, er ensomme og bliver holdt uden for fællesskabet. Det har store konsekvenser for børnene. Ofte mister de troen på dem selv og deres eget værd. De føler sig forkerte og utilstrækkelige, og de tror ikke, de har værdi. 

Mange af de børn, vi møder på Julemærkehjemmene, bebrejder dem selv for at være havnet i mistrivsel. De trækker sig fra andre og isolerer sig, fordi de ikke længere har modet til at interagere med andre.

På Julemærkehjemmene giver vi børnene en ny start med styrket selvværd og tro på livet. Hos os bliver børnene en del af et fællesskab med støtte, nærvær og omsorg. Børnene får nye venner, og der gør en enorm forskel for deres selvforståelse, energi og livsmod.
For rigtig mange af børnene bliver opholdet på Julemærkehjem starten på en ny og lysere hverdag.

Har du fået lyst til at støtte børnene og gøre en forskel? Så kan du og din virksomhed give en donation eller blive eksempelvis erhvervssponsor eller -partner. 


Vi styrker børnenes selvtillid og selvværd

Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.


Hjælp andre børn som Helene

Kom på Julemærkehjem

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®