Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

her er alle en vigtig del af fællesskabet

Julemærkehjemmet Hobro har for nylig fejret fødselsdag – hele 85 år! Tæt på 20.000 børn har boet på hjemmet og fået hjælp til en ny start. Gennem årene har hjælpearbejdet udviklet sig, men fokus har altid været på børnenes trivsel.

Glade børn, Julemærkehjemmet Hobro

Mange af nutidens Julemærkebørn kæmper med mobning og ensomhed. Hos os får de en ny start med styrket selvværd. De bliver en del af et trygt fællesskab, og de får venner – nogle måske får første gang i deres liv.


Hvert år giver medarbejderne på Julemærkehjemmet Hobro 240 børn nyt mod på livet. Det er børn, der mistrives – børn, der bliver mobbet i skolen, føler sig ensomme eller tror, at de ikke er gode nok. Fælles for dem alle er, at de har brug for en ny start. Og det får de på Julemærkehjemmet: Opholdet bliver starten på en lysere hverdag med større fysisk, mental og social styrke.

Omsorg og fællesskab har altid været nøgleord på Julemærkehjemmet, men hjælpearbejdet har ændret sig gennem årene. I starten led børnene af luftvejsproblemer, og siden var der i mange år fokus på mistrivsel i sammenhæng med overvægt. De senere år er børnenes trivsel i bred forstand blevet fundamentet for pædagogerne arbejde.

Det fortæller Lise Claesson, der har været forstander i Hobro siden 2013:

"Det er jo helt enestående, at vi har så omfattende et tilbud til børn, der mistrives. Når børnene forlader hjemmet efter 10 ugers ophold, har de fået troen på sig selv tilbage og synes, at livet er værd at leve. Vi hjælper dem med at føle sig som en værdifuld del af et fællesskab.


FRA UDFORDRINGER TIL RANKE RYGGE

På Julemærkehjemmet deltager pædagogerne i dagens mange aktiviteter, og de skaber rammerne, der skal sikre, at alle børnene kan få oplevelsen af at lykkes. Ifølge Lise Claesson er det en af grundene til, at opholdet næsten altid er en succes:

Alle medarbejdere er dybt engagerede og brænder for deres arbejde, og vi er så meget sammen med børnene som overhovedet muligt. Vi møder dem dér, hvor de er – opgaven er, at de bliver set, hørt og forstået. Alle bliver med det samme en del af fællesskabet: Her kan ingen melde sig ud, og ingen bliver holdt ude.

Selv om børnene er udfordret til en start, mærker de hurtigt, at de kommer til at spille en vigtig rolle for andre. Det får dem til at rette ryggen. De får venner, som har brug for dem, og allerede efter et par uger er de med til at vise nye børn til rette. Wow, så står de pludselig så stærkt, at de har overskud til at gøre andre trygge,” fortsætter Lise. 

Julemærkehjemmet, glad barn og voksen kramPå Julemærkehjemmene styrker vi børns trivsel. I løbet af et ophold får børnene hjælp til at få bedre selvværd og en hverdag med større fysisk, mental og social styrke.
Julemærkehjemmet, glad barn og voksen kram"Medierne er fyldt med historier om, at børn mistrives. Hos os gør vi noget ved det," fortæller forstander på Hobro, Lise Claesson. 

En styrket faglighed

I løbet af et ophold dokumenterer vi børnenes udvikling. Det gør vi blandt andet ved hjælpe af spørgeskemaer, som både børnene og deres forældre udfylder før, under og helt op til 2 år efter opholdet. 

Og vi har god grund til at være stolte, lyder det fra Lise Claesson. Tallene viser nemlig, at børnene vender hjem med øget selvværd og mod på livet, og de trives fortsat i de følgende år. En vigtig årsag er pædagogernes høje faglighed og vores opfølgningsarbejde fortæller Lise: 

Alle pædagoger på Julemærkehjemmene har været igennem et uddannelsesforløb, og vi har fået nogle meget nyttige redskaber. Vi ved, hvad der virker, og hvad der er galt, når noget ikke virker. For eksempel har vi en ugentlig samtale med alle børnene, men de er jo vidt forskellige, og det er vi opmærksomme på. Én har det fint med, at vi bare sidder og taler, en anden har brug for, at vi begge går udenfor og saver i et stykke træ," fortæller Lise og fortsætter:

De senere år har vi også fået et tættere samarbejde med børnenes familier, både under og efter opholdet, og vi har fået flere muligheder for at følge op med hjem og skole bagefter. Det er utrolig tilfredsstillende.

Det er i år 85 år siden, at de første børn gik gennem dørene til Julemærkehjemmet Hobro, og der er sket meget på de år - men igennem alle årene er der én ting, der ikke er forandret og det er, at vi har fokus på børnene.  

I anledningen af Hobros 85 års fødselsdag har vi fået lavet en video, der på fineste vis skildrer Julemærkehjemmets arbejde gennem de sidste 85 år. Speakeren er Sille, som selv har boet på Julemærkehjemmet Hobro, så hun ved, hvor stor en forskel et ophold kan gøre. .


Din støtte gør en forskel

Vil du vide mere om hverdagen på Julemærkehjemmene?

Vi styrker børnenes selvværd

Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.


Hjælp andre børn som Casper

Ophold på Julemærkehjem

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®