Sådan arbejder vi
På Julemærkehjemmene lærer børnene om sund mad, og vi arbejder med deres mod til at smage, udforske og opleve forskellige madvarer. Som noget nyt har vi indført temauger, hvor børnene bliver introduceret for den samme slags grøntsag – blot tilberedt på forskellige måder. Vi kalder det madmod.
Hvordan smager en broccoli, når den er henholdsvis kogt, bagt eller blendet? Og hvad betyder konsistensen for oplevelsen af at spise broccoli?
Alberte på 13-år og Oskar på 11 har været med til en af vores temauger, hvor vi udfordrer børnenes mod til at smage og opleve mad på nye måder. Broccoli var ikke deres yndlingsspise, før de kom på Julemærkehjem. Men de blev overrasket.
”Nu kan vi ikke sige, at vi ikke kan lide broccoli, for det smagte helt forskelligt. Jeg er ikke så vild med kogt broccoli. Men broccolisuppe og bagt broccoli smager rigtig godt,” siger Oskar. Alberte nikker samtykkende.
Det er vores ambassadør, ernæringsekspert Christian Bitz, der har inspireret køkkenlederne på Julemærkehjemmene til at udfordre børnenes madmod. På Julemærkehjemmet Liljeborg er der madtema hver tredje uge, hvor børnene får en lille appetizer med ugens råvare før et hovedmåltid. Råvaren er tilberedt på forskellig måde hver dag, og det giver anledning til at tale med børnene om smag, konsistens og tilberedning:
”Vi er meget optaget af, at maden skal være farverig og forskellig og indeholde flere smagsnuancer – fx den bitre kål sammen med salte græskarkerner og sød frugt. Når børnene siger, de ikke kan lide en grøntsag, så bliver de tit overraskede over at smage den sammen med andre smagsnuancer. Og det er netop det, der er ideen med madmod – at lære børnene at sammensætte smag, farver og strukturer. Vi vil gerne have dem til at tænke ’det har jeg aldrig smagt før, så det kan jeg sikkert godt lide’. I stedet for at de tager afstand og starter med sige, de ikke kan lide maden,” fortæller køkkenleder Bente Vinter om det nye projekt madmod.
Oskar er glad for den mad, der bliver lavet på Julemærkehjemmet: ”Det er ikke Karolines køkken. Det er Bentes køkken. Det har åbnet en helt ny verden for mig at smage så mange nye ting.”
På Julemærkehjemmene spiser vi efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, og bag vores kostpolitik ligger både ernæringsmæssige og pædagogiske overvejelser, der skal give børnene et godt afsæt til at fortsætte en sund livsstil også efter opholdet på Julemærkehjem. Men anretningen har afgørende betydning for, om det lykkedes at få børnene til at smage på nye retter:
”Vi kan lave nok så sund og ernæringsmæssig rigtig mad til børnene. Hvis ikke det ser lækkert ud, får vi ikke børnene til at smage og spise maden. Jeg synes, det er vores opgave at vise børnene, at der er lækre sunde alternativer til det, de måske er vant til. Det handler om at finde en balance mellem det, de kender, og det nye, vi gerne vil præsentere dem for, mens de er hos os. Vi ønsker på mange måder at udvide børnenes horisont,” fortæller Bente Vinter.
Hjemme hos Oskar er både mor, far og lillesøster blevet introduceret for Julemærkehjemmenes retter og principper:
”Vi er begyndt at spise efter femkronen. Det gør min lillesøster også nu. Hun kunne ellers godt lide at spise det usunde og ville helst ikke have grøntsager,” fortæller Oskar med en supplerende bemærkning fra Bente:
”At spise efter femkronen betyder, at børnene skal spise en portion grøntsager minimum på størrelse med en femkrone. Vi har en regel om, at børnene altid skal smage på den mad, der bliver serveret.”