Fokus på mobning

gode råd MOBNING

Der er flere måder at gribe det an på, hvis du som forældre oplever, at dit barn bliver udsat for mobning eller er en del af en kultur, hvor mobning opstår. Vi har lavet seks gode råd.

Råd 1: Lyt til dit barn

Det første råd er altid at lytte til dit barns oplevelser og følelser og huske at tale om det, der er sket. Sig aldrig ”Du skal bare lade som ingenting” eller ”bare sig pyt, det går nok snart over”. Det kan barnet ikke, når det føles som om hele verden er imod en – hele tiden. Det handler om at anerkende, at det dit barn føler er ok at føle.

Råd 2: INVOLVER ANDRE VOKSNE

Det er altid en god ide at involvere andre relevante voksne i at få stoppet mobningen. Når du oplever mobning så tag fat i skole og fritidstilbuddet og de andre forældre. Lad være med at anklage nogen for, at deres barn har mobbet, men tal om hvordan I ved fælles hjælp kan få det stoppet og samarbejde som voksne for, at det bliver bedre.

Råd 3: TAG MEDANSVAR

Tag ansvar for, at der skabes et godt klassefælleskab i barnets skole. Tag ansvar for, at I som forældregruppe sammen med skole, daginstitution eller SFO laver aftaler for en god fælles kultur for jeres børns klasse- og fritidsfælleskaber. Og bak op om de aftaler, der laves i forældregruppen.

Råd 4: HAV AFTALER MED FLERE

Opfordr jeres børn til at lave legeaftaler på kryds og tværs af børnegruppen og skoleklassen. Har dit barn interesse for fritidsaktiviteter sammen med jævnaldrende så bak op om det. Når barnet oplever sig som et del af et fællesskab med jævnaldrende bevirker det ofte, at barnet i andre sammenhænge fungerer bedre.

Råd 5: opbyg relationer til de andre forældre

Legeaftaler på kryds og tværs ofte holder længere, hvis I som forældre også indgår i relationer med andre forældre end dem I normalt er sammen med. Mobning og uhensigtsmæssigt adfærd i børnegrupper afhjælpes bedre når forældrene har en god relation og kan opnå enighed om at tage det voksen ansvar det kræver at stoppe mobning.

Råd 6: VÆR ALTID SELV ORDENTLIG

Vær opmærksom på hvordan du selv omtaler andre børn, forældre eller fagvoksne, som dit barn omgås. Og her er det ikke kun de enkelte ord, der har betydning. Det er ofte også vores kropssprog, som er med til at afsløre hvad vi synes om andre – eller hvad man kommer til at skrive eller like på div. SoMe. Vær altid ordentlig selv.

Hvornår er det mobning?

Der kan være en hårfin grænse mellem drillerier og mobning. Den afgørende forskel kan ses i mobberens ”intentioner” og de følelser, det fremkalder hos mobbeofret.

Børnene på Julemærkehjemmene beskriver ofte mobning, som følelsen af, at noget gør ondt indeni.

Eksempler på mobning

– som børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet:

Kalde hinanden grimme ting og øgenavne
Bagtale og hviske om hinanden
Tage hinandens ting
Holde hinanden udenfor
Ignorere hinanden
Vælge nogle fra – og andre til

Mobning på flere måder

Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan blive mobbet. Blandt andet kan man skelne mellem direkte og indirekte mobning.

Når man bliver mobbet direkte, er handlingerne synlige. Det kan for eksempel indebære fysisk kontakt, tilråb, truende og hånende kommentarer og nedværdigende mimik. Bliver man mobbet indirekte, kan handlingerne umiddelbart ikke ses. Det indebærer blandt andet bagtalelse, rygtedannelse og isolation. I mange mobbe-situationer er der tale om både direkte og indirekte former for mobning.

I dag hvor mange børn og unge har let adgang til internettet og aktive er på sociale medier, foregår mobning desværre også online.

Bliv klogere på digital mobning.

Hvordan opdager man, at et barn bliver mobbet?

Når et barn bliver mobbet, kan det resultere i nogle bestemte negative mønstre. Opdager du som voksen, at et barn udviser disse mønstre, er det vigtigt at reagere. Mobning er nemlig ikke et problem, som børnene selv kan løse. Det er vigtigt, at alle børn er klar over, hvilken adfærd der er acceptable i sociale fællesskaber. Derfor skal lærere og forældre være gode til at opsætte klare regler for, hvad fællesskabet tolererer.

Eksempler på mønstre

– som forældre hos Julemærkehjemmene har beskrevet:

Isolation
Angst for at tage i skole
Lav selvtillid
Dårligt selvbillede
Indadvendthed
Hoved- og mavepine (fysisk ubehag)
Destruktiv opførsel

Læs mere om selvværd, ensomhed og trivsel

Selvværd

Hjælp dit barn til bedre selvværd og selvtillid

ENSOMHED

Trivsel

Sådan sikres børns trivsel

Andre muligheder

Støt som virksomhed

Julemærkefonden modtager kun 2,7 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.

ERHVERVSdonation

Giv en donation her og nu.

Støt børnene nu

ERHVERVSsponsor

Giv et bidrag til børnene.

Støt børnene nu

Strategisk partner

Et unikt partnerskab med langsigtet fokus.

Se muligheder

e-Julemærket

Få e-Støttemærker og e-Julemærker til mails og send e-postkort.

Se muligheder

Egen indsamling

Når dine medarbejdere vil gøre en forskel.

Start indsamling

Bank

Indsæt et gavebeløb på bankkonto.

Se bankoplysninger

Se vores indsamlingspolitik

Spørgsmål og svar

PostNord Danmark – har støttet Julemærkehjemmene siden 1904

Støt børn på Julemærkehjem

Julemærkefonden modtager kun 2,7 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.