Fokus på trivsel, mobning og ensomhed
På Julemærkehjemmene kæmper vi for gode børneliv uden mistrivsel.
Vi arbejder for at skabe trygge rammer og trivsel.
Når man taler trivsel hos børn, er det vigtigt at forstå, at gode børneliv skabes i miljøet og kulturen omkring dem. Man kan se trivsel som et paraplybegreb, der sætter rammen for, at et barn har det godt.
Grundlæggende handler det om at have trygge rammer og gode relationer. Når børn ikke trives, skyldes det eksempelvis, at de har dårlig selvtillid, oplever svigt i hjemmet, har svært ved at følge med i skolen, føler sig anderledes eller er ensomme.
På Julemærkehjemmene har vi stort fokus på børnenes trivsel. Vi ved hvilke rammer, der skal skabes for, at børn trives både i og uden for skolen. Vi giver både børnene og deres forældre værktøjer til at håndtere de situationer, der kan nedsætte børns trivsel. Vi arbejder helhedsorienteret med trivsel, hvor vi har fokus på selvværd og selvtillid.
Det er ikke alle børn, som er gode til at sætte ord på det, når de skal give udtryk for, om de trives. Trivsel involverer flere parametre i forhold til de omgivelser, børnene befinder sig i. Børn har sjældent kendskab til, hvad det vil sige at trives. Men de kender til følelser som at føle sig udenfor, at være ked af det, at lukke sig inde i sig selv eller at være vrede.
Børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet, at de ofte har svært ved at identificere de følelser, de har i kroppen. De ved, når det gør ondt, når de bliver vrede eller kede af det, men hvorfor de reagerer sådan, og hvordan de håndterer det, er ikke let for dem.
Vi erfarer dog, at børnene ofte udtrykker deres trivsel på andre måder – nemlig med kropssprog og adfærdsmønstre. Her kan man som forældre ofte spotte ændringer, hvilken kan være tegn på, at dit barn ikke trives.
Udover undvigende kropssprog og udadvendt adfærd kan børn, der ikke trives, opleve fysiske gener. Børnene på Julemærkehjemmene beskriver uro i kroppen, hovedpine, mavepine, dårlig søvn, kvalme og ændring i deres appetit.
Børns mistrivsel kommer dog ikke altid til udtryk på ovenstående parametre. Nogle børn er gode til at skjule, at de ikke trives. De kan påtage sig en anden rolle for at undgå at kigge indad. Forældre til børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet, hvordan deres børn var meget ansvarsfulde, tilsidesatte sig selv, og viste stor bekymring for andre. Samtidig med at børnene ikke selv havde det godt.
Når et barn trives, ses det ofte i form af latter, smil og interesse i andre børn eller ting omkring dem. Børn kan sagtens indgå i konflikter og stadig trives. Trivsel skal ses ud fra et mere generelt billede og ud fra adfærd over en længere periode.
Nogle forældre vil opleve, at mobning kan være en af årsagerne til, at deres barn mistrives. Læs mere om
Børn i Danmark bruger en stor del af deres liv i skolen, og det er en vigtig del af deres udvikling. Det er her, de tilegner sig viden, udvikler kompetencer og skaber relationer til andre mennesker.
For at give børn en god og tryg skolegang, er det vigtigt, at man som forældre er opmærksom på, om der er dårlig trivsel i klassen.
Læs mere om mobning i skolen.
God trivsel i skolen er afgørende for, at børn får lyst til at gå i skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for en skolegang fyldt med succesoplevelser. Børn trives bedst, når de har gode relationer til klassekammeraterne og til de voksne på skolen. Klassen skal være et sted, hvor alle er velkomne, og hvor alle bliver anerkendt.
For at skabe et rart og imødekommende miljø i klassen er det nødvendigt, at lærerne tager en del af ansvaret. Lærerne kan nemlig i høj grad have indflydelse på, hvorvidt eleverne i en klasse trives, og hvordan kulturen i klassen er.
Hvis dit barn ikke trives i skolen, er det først og fremmest vigtigt at tale med dit barn og forstå, hvorfor han/hun ikke trives i skolen. Dernæst kan det være nødvendigt at tale med en lærer eller pædagog om barnets trivsel og dets oplevelse af kulturen i klassen.
Børn har en tendens til at kopiere den adfærd, de bliver mødt med. Derfor kan en imødekommende og støttende lærer udgøre et vigtigt fundament for miljøet og fællesskabet i klassen. For at bidrage til, at børnene trives, skal en lærer derfor udvise omsorg, anerkendelse, støtte og imødekommenhed over for alle elever i klassen. Når læreren udviser disse kvaliteter over for børnene, kan det være med til at skabe et miljø, hvor børnene også udviser omsorg og støtte over for hinanden.
Alle børn har behov for at blive set og hørt. Når disse basale behov bliver opfyldt, bidrager det yderligere til børns trivsel. Vi har samlet en række handlinger, som man kan udføre, der bidrager til, at børnene føler, at de bliver både set og hørt.
Børn har behov for at føle selvstændighed. De har behov for at føle, at de også har noget at skulle have sagt.
Derfor er det vigtigt at man i skolen, og i andre sammenhænge, er opmærksom på at gøre følgende:
Et andet vigtigt element i børns trivsel er ros. Når vi får ros, fungerer det nemlig som en anerkendelse af, at der er noget, vi er gode til. Det føles rart og virker fremmende for trivslen. Derfor skal en lærer være god til at støtte børnene, give dem mulighed for udfoldelse og rose dem for deres præstationer.
Når børn mistrives i skolen, ser man ofte, at de ikke har stærke relationer til deres klassekammerater. For at opnå god trivsel er det nemlig afgørende, at man føler sig som en del af fællesskabet.
For at grundlægge et godt fællesskab handler det om at skabe relationer blandt børnene. Som lærer kan man bidrage til disse relationer ved at lave gruppearbejde og lege, hvor børnene styrker deres indbyrdes relationer. Børns trivsel er uhyre vigtig, for når børn mistrives i skolen, har det konsekvenser for deres skolegang, deres relationer til klassekammeraterne og deres selvtillid.
Hvis der er dårlig trivsel i klassen, påvirker det ofte alle eleverne i klassen. De fleste vil blive påvirket af den dårlige trivsel, og det kan ofte føre til interne magtkampe og konflikter mellem eleverne.
Derfor er det vigtigt, at eleverne kender konsekvenserne af mistrivsel og ved, hvordan de kan hjælper sig selv og hinanden til at skabe en bedre kultur i klassen.
På Julemærkehjemmene lægger vi stor vægt på at lære børnene, hvordan man omgås andre mennesker. Her sætter vi fokus på, hvordan man er en god ven, hvordan man hjælper andre, hvordan man lytter, og hvordan man siger fra. Vi giver dem grundlæggende viden og værktøjer, så børnene bliver gode til at indgå i fællesskaber.
Julemærkehjemmene er ikke mobbe-fri, men opstår der mobning hos os, bliver det taget op og håndteret løbende. Nogle børn kan være så vant til at være en del af miljøer, hvor man mobber, at tilegnelsesfasen kan være kompliceret.
Det handler om at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende forståelse for, at nogle fx er gode til at løbe, mens andre er gode til at tegne, men uanset evner, er alle gode nok.
Bliv klogere på mobning.
Læs mere om mobning i skolen.
Læs mere om selvværd og selvtillid.
Julemærkefonden modtager kun 2,7 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.
PostNord Danmark – har støttet Julemærkehjemmene siden 1904
Julemærkefonden modtager kun 2,7 % i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner, for at kunne drive de fem Julemærkehjem i Danmark.
Giv et bidrag her og nu eller
støt med et fast beløb.
Støt børnene nu
Støt børn på Julemærkehjem med 100 kr.
Send 'JULEHJEM' til 1217
For mange er det en god følelse at vide, at deres virke rækker ud over deres egen levetid. Læs om arv og testamente
Velegnet til både virksomheder og privatpersoner, der ønsker at gøre en forskel. Start indsamling
Indsæt et gavebeløb på bankkonto.
Se bankoplysninger
PostNord Danmark – har støttet Julemærkehjemmene siden 1904
