Fokus på mobning
Der er flere måder at gribe det an på, hvis du som forældre oplever, at dit barn bliver udsat for mobning eller er en del af en kultur, hvor mobning opstår. Vi har lavet seks gode råd.
Der kan være en hårfin grænse mellem drillerier og mobning. Den afgørende forskel kan ses i mobberens ”intentioner” og de følelser, det fremkalder hos mobbeofret.
Børnene på Julemærkehjemmene beskriver ofte mobning, som følelsen af, at noget gør ondt indeni.
– som børnene på Julemærkehjemmene har beskrevet:
Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan blive mobbet. Blandt andet kan man skelne mellem direkte og indirekte mobning.
Når man bliver mobbet direkte, er handlingerne synlige. Det kan for eksempel indebære fysisk kontakt, tilråb, truende og hånende kommentarer og nedværdigende mimik. Bliver man mobbet indirekte, kan handlingerne umiddelbart ikke ses. Det indebærer blandt andet bagtalelse, rygtedannelse og isolation. I mange mobbe-situationer er der tale om både direkte og indirekte former for mobning.
I dag hvor mange børn og unge har let adgang til internettet og aktive er på sociale medier, foregår mobning desværre også online.
Bliv klogere på digital mobning.
Når et barn bliver mobbet, kan det resultere i nogle bestemte negative mønstre. Opdager du som voksen, at et barn udviser disse mønstre, er det vigtigt at reagere. Mobning er nemlig ikke et problem, som børnene selv kan løse. Det er vigtigt, at alle børn er klar over, hvilken adfærd der er acceptable i sociale fællesskaber. Derfor skal lærere og forældre være gode til at opsætte klare regler for, hvad fællesskabet tolererer.
– som forældre hos Julemærkehjemmene har beskrevet: