Fokus på mobning, trivsel og ensomhed
Mobning er udbredt og kan få store konsekvenser for de børn, der går ud over. Derfor bør vi tage mobning langt mere alvorligt, end vi gør i dag. Her finder du vigtig viden og gode råd om mobning.
Mobning findes i mange afskygninger og kan komme til udtryk både fysisk og verbalt som vold, trusler og tilråb. Men mobning kan også foregå mere indirekte i form af eksklusion, bagtalelse og rygtedannelse.
De seneste års forskning har vist, at mobning opstår i ekskluderende og utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskellighed. Mobning handler således ikke om enkeltindivider, men om sociale mekanismer og miljøer. Vil man reducere og forhindre mobning, handler det således om at forstå de dynamikker, der foregår i en gruppe.
På Julemærkehjemmene arbejder vi med mobbekultur på daglig basis, da vi har både mobbere og mobbeofre blandt børnene. Vi er involveret i flere aspekter af børnenes liv og erfarer mobbekulturen og dens indvirkning på tæt hold.
Der er flere måder at gribe det an på, hvis du som forældre oplever, at dit barn bliver udsat for mobning eller er en del af en kultur, hvor mobning opstår. Vi har lavet seks gode råd til dig som forælder.
Falder man uden for det, der anses for at være det rigtige, kan det føre til udstødelse af gruppen og ydmygende behandling. Ved at ekskludere dem, der afviger fra normen, kan mobbere og tilhængere selv få en stærkere følelse af at høre til i fællesskabet.
Ubalancen betyder, at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig, når han eller hun udsættes for krænkende handlinger og derved mister (yderligere) status og kontrol over situationen.
Når der opstår en mobbekultur, kan man sjældent peges på ét barn, som er skyld i mobningen. Dog kan nogle børn være mere fremtrædende, når mobning finder sted. Som forælder bør man være opmærksom på, om der foregår mobning omkring ens barn. Derfor er det vigtigt, at forældre anerkender problemet, uanset hvilken rolle ens barn har.
På Julemærkehjemmene oplever vi, at mobbere mistrives enten i skolen eller i hjemmet. Hvis børn er fagligt bagefter eller føler sig usikre på sig selv, har de større tendens til at bidrage til mobbekulturen.
Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan blive mobbet. Blandt andet kan man skelne mellem direkte og indirekte mobning.
Når man bliver mobbet direkte, er handlingerne synlige. Det kan for eksempel indebære fysisk kontakt, tilråb, truende og hånende kommentarer og nedværdigende mimik. Bliver man mobbet indirekte, kan handlingerne umiddelbart ikke ses. Det indebærer blandt andet bagtalelse, rygtedannelse og isolation. I mange mobbe-situationer er der tale om både direkte og indirekte former for mobning.
I dag hvor mange børn og unge har let adgang til internettet og aktive er på sociale medier, foregår mobning desværre også online.
Bliv klogere på digital mobning.
Når et barn bliver mobbet, kan det resultere i nogle bestemte negative mønstre. Opdager du som voksen, at et barn udviser disse mønstre, er det vigtigt at reagere. Mobning er nemlig ikke et problem, som børnene selv kan løse. Det er vigtigt, at alle børn er klar over, hvilken adfærd der er acceptable i sociale fællesskaber. Derfor skal lærere og forældre være gode til at opsætte klare regler for, hvad fællesskabet tolererer.
– som forældre hos Julemærkehjemmene har beskrevet:
På Julemærkehjemmene arbejder vi derfor med at give børnene et sundt selvbillede og en ny måde at se sig selv og andre på. Vi hjælper dem til at se og værdsætte hverdagens små sejre og til at opmuntre og hjælpe hinanden. At finde deres egne styrker og acceptere, at alle andre ikke har samme styrker. Vi lærer dem om styrken og glæden i fællesskabet, og hvordan man bidrager til det gode fællesskab.
Ved at give børnene de rigtige værktøjer, ser vi markante forbedringer i forhold til mobbekulturen på hjemmene og også i børnenes videre liv efter endt ophold hos Julemærkehjemmene.
Julemærkehjemmene er ikke mobbe-fri, men sker det hos os, bliver det taget op og håndteret løbende. Nogle børn kan være så vant til at være en del af miljøer, hvor man mobber, at tilegnelsesfasen kan være kompliceret. Det handler om at give børnene en forståelse for, at alle ikke er ens – og ikke behøver at være det. De får en grundlæggende forståelse for, at nogle f.eks. er gode til at løbe, mens andre er gode til at tegne, men uanset evner, er alle gode nok.
Over halvdelen af de børn, der starter på Julemærkehjem, har oplevet at blive mobbet i skolen inden for de sidste par måneder. Mange af dem bliver mobbet flere gange om ugen. På Julemærkehjemmene lærer vi børnene, at alle har krav på respekt, og at de er gode nok, som de er.