Første prisstigning siden 1904
I 1951 udkom det første Julemærkeark med flere forskellige motiver – hidtil havde det samme motiv været gentaget. På Julemærket i 1951 var der fire forskellige mærker, og det blev stærkt fulgt op i 1952, hvor der var 50 forskellige motiver. I 1954 havde de 2-øres Julemærker samlet mere end 16 mio. kroner sammen, og i 1956 kom den første prisstigning på Julemærket, hvor prisen steg til 4 øre per mærke.
I 1959 var Julemærkemotivet et Danmarkskort, og det blev meget populært. Mange valgte at indramme kongeriget, der også afbildede Grønland og Færøerne.
I 1956 valgte man at lukke Julemærkehjemmet i Juelsminde. Det var ikke et udtryk for, at man ønskede at indskrænke aktiviteterne, men bygningerne var meget gamle, og man ledte efter mere moderne bygninger. Det gav dog Julemærkekomitéen nogle forklaringsmæssige udfordringer, da man samtidig havde valgt at fordoble prisen for et Julemærke.
Julestjernen (Euphorpia pulcherrima)
Kunstner: Tyge Holm og F. Grut.
Blomsten ”julestjernen” fandt i 1930-erne efterhånden vej til dagligstuerne i almindelige hjem, da de mere lavstammede arter blev fremavlet. Det var dog først i 1950-erne, at ”julestjernen” blev allemandseje.
Kun ét mærke
Farve: Lysegrøn, rød.
Ark: 10 x 5.
Tryk: I. P. Jensen’s Trykkeri.
Oplag: 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 871.205 kr.
Prøvetryk: Oplag 5.000 ark utakket.
Udsnit af pyntet juletræ
Kunstner: Ths. Havning.
I 1951 udgav Julemærkekomitéen for første gang et Julemærkeark med flere forskellige mærker på samme ark. Der var fire forskellige motiver fra et pyntet juletræ Tidligere havde de enkelte årgange budt på ens mærker, men fra 1951 kunne der ses variationer i arkets mærker.
4 forskellige mærker.
Farve: Grøn, rød, gul.
Ark 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: I. P. Jensen’s Trykkeri.
Oplag: 52,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 938.251 kr.
Prøvetryk: Oplag 2.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag 1.000 arksæt utakket.
Provisorie: Julemærket 1950 overtrykt 1951.
Engel mellem strålerne fra julestjernen
Kunstner: Karen og Ebbe Clemmensen.
I 1952 udkom det første Julemærkeark med 50 forskellige motiver. Karen og Ebbe Clemmensen var et dansk arkitektpar, der fra 1946 drev tegnestue sammen.
50 forskellige mærker.
Farve: Blå, lyserød, guld.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 61 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 1.072.003 kr.
Prøvetryk: Oplag 3.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag 1.000 arksæt utakket, ugummieret.
Børn i nationaldragter
Kunstner: Karen og Ebbe Clemmensen.
I 1953 udkom et ark med 50 forskellige mærker med motiver af børn i nationaldragter. Anledningen var, at årets mærke var nr. 50 siden begyndelsen i 1904. På arket ses børn i nationaldragter fra hele verdenen. En hyldest til de børn, som overskuddet fra Julemærker over hele verden går til.
50 forskellige mærker.
Farve: Grøn, brun, sort, blå, lyserød, gul, guld.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 75 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 1.009.915 kr.
Prøvetryk: oplag 5.000 ark utakket.
Skalatryk: 13 forskellige. Oplag 500 arksæt takket og 500 arksæt utakket, ugummieret.
Vinterklædte børn med duer i snevejr
Kunstner: Claes Lorenzen.
Claes Lorenzen skabte dette stemningsfulde Julemærke i 1954. Kunstneren er mest kendt som billedhugger og med beton som sit foretrukne materiale, hvilket er lidt langt væk fra at skabe et Julemærke, men kan måske forklare valget af den grå baggrundsfarve og de enkle linjer i motivet.
50 forskellige mærker.
Farve. Lyseblå, rød, gul, grøn.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 1.098.975 kr.
Prøvetryk: oplag 4.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag: 200 arksæt takket og 300 utakket, ugummieret
Spurv mellem gyldne strå og aks
Kunstner: Ellen Gjerløv-Knudsen.
Juleneget er et af de faste symboler i den danske juls historie. Traditionen med at opsætte et neg ved vintertide til glæde for fuglene kan følges tilbage til første halvdel af 1700-tallet. En gammel tradition siger, at neget skal tages ned inden Kyndelmisse, altså 2. februar. Neget er et symbol på julens gavmildhed.
50 forskellige mærker.
Farve: Mørkblå, guld.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 1.150.869 kr.
Prøvetryk: oplag 4.000 ark utakket.
Skalatryk: 3 forskellige. Oplag 200 arksæt takket og 300 utakket, ugummieret.
Juletræspynt
Kunstner: Povl Abrahamsen.
Årets motiver er julehjerte, kræmmerhus og honningkage mand og honningkagekone. I 1956 steg prisen på Julemærket for første gang siden 1904. Prisen steg fra 2 øre pr. stk. til 4. øre pr. stk.
Julemærkekomitéen drev på det tidspunkt seks Julemærkehjem. Det fortæller ...
... lidt om Julemærkets succes, at det først er over 50 år efter den første udgivelse, og efter to verdenskrige, at der kommer en prisstigning.
4 forskellige mærker.
Farve: Grøn, guld, rød, brun.
Ark: 10 X 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag 60 millioner stk.
Mærkets pris forhøjet fra 2 til 4 øre pr. stk.
Indtægt: 2.067.689 kr.
Prøvetryk: Oplag 4.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag 200 arksæt takket og 300 utakket, ugummieret.
Skib med juletræ i mast
Kunstner: Povl Abrahamsen.
Poul Abrahamsen er uddannet arkitekt og udøvede sit hverv indenfor bygningsbevaring. Han virkede desuden som illustrator. Han har tegnet årets Julemærke både i 1956 og igen i 1983.
5 forskellige mærker.
Farve: Blå, grøn, rød, brun, sort.
Ark: 5 x 10. Arkkanten påtrykt tekst
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 4 øre.
Indtægt: 2.038.935 kr.
Prøvetryk: Oplag 3.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag 200 arksæt takket og 200 utakket.
Julemand
Kunstner: Ellen Gjerløv-Knudsen (farveklip).
I 1958 udkom et ark med to forskellige julemænd som motiv. Det blev voldsomt kritiseret, hvilket gik stærkt ud over salget. Kritikken kom især fra en Københavnsk præst, der ikke brød sig om nisser, da han så disse som hedenske. At motivet egentlig var julemænd, gjorde formentlig ikke sagen bedre.
2 forskellige mærker.
Farve: Blå, rød, lyserød, guld.
Ark: 10 x 5. Arkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 4 øre.
Indtægt: 1.955.111 kr.
Prøvetryk: Oplag 3.000 ark utakket.
Skalatryk: 7 forskellige. Oplag 200 arksæt takket og 200 utakket.
Danmarkskort
Kunstner: Holger Jensen.
I 1959 udkom et ark med et Danmarkskort som motiv. Dette års Julemærke blev meget populært, og mange danskere valgte at ramme det ind og bruge det som et overskueligt Danmarks kort til væggen derhjemme. Arket blev efter sigende solgt i store mængder til dansk-amerikanere, der nu havde et stykke Danmark.
50 forskellige mærker.
Farve: Blå, lyserød, rød, sort, guld.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst.
Tryk: Egmont H. Petersen.
Oplag: 60 millioner stk.
Pris pr. mærke: 4 øre.
Indtægt: 2.759.907 kr.
Prøvetryk: Oplag 3.000 ark utakket.
Skalatryk: 9 forskellige. Oplag 200 arksæt takket og 200 utakket.
Provisorie: Julemærket 1953 overtrykt 1959. Oplag ukendt.
I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark
Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904. Idéen var Einar Holbølls, postekspedient ved Købmagergades Postkontor.
Hvert Julemærke fra 1904 og frem til i dag repræsenterer et lille stykke Danmarkshistorie, og mange af datidens tendenser afspejler sig i de enkelte mærker. Kig med i historien om Julemærket, og måske kan du finde dit yndlingsmærke?
Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og i dag hjælper vi knap 1.000 børn om året på de fem Julemærkehjem i Danmark. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.