Begivenhedsrige Julemærker
I årene op til 1920 var Danmark i strid med Norge om fiskerirettigheder til Grønland og egentlig tilhørsforhold til Færøerne. 1921 var 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland, og samme år tog kongeparret på sommerrejse til Grønland, Færøerne og Island. Julemærket 1921 understøttede suverænitetsmarkeringen ved, at motivet var en grønlandsk pige. I 1923 var det Færøerne, der blev markeret på Julemærket. Julemærkekomitéen donerede samtidig midler til projekter for børn på både Færøerne og i Grønland.
Julemærket i 1926 kan indskrive sig i rækken af de mest udskældte Julemærker. Kunstneren var ellers en af tidens førende kunstnere indenfor plakater og bogillustrationer. Motivet hed ’Barn på delfin’, og kritikken gik på, at det ikke havde noget med jul at gøre, det var grimt og størrelsesforholdet mellem barn og delfin var forkert. Motiverne på Julemærkerne havde tidligere været genstand for diskussion, men for første gang kunne man se det i omsætningen.
Einar Holbøll døde den 23. februar 1927. Der havde tidligere været forslag om, han skulle pryde Julemærket, men Holbøll havde afslået. Julemærket 1927 kom til at bære hans portræt som tak for hans store indsats.
I 1928 åbnede det fjerde Julemærkehjem, Lindersvold, som lå otte kilometer syd for Faxe. Det var en gammel herregård, og Julemærkekomitéen erhvervede den for 50.000 kroner, hvilket var billigt også med datidens øjne. Der skulle dog bruges en del penge på istandsættelse, men det blev også et stort Julemærkehjem med plads til 60 drenge.
Guldhornet
Kunstner: Anna E. Munch.
1920 var også et genforeningsmærke. Her blev Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark symboliseret ved en knælende ung pige, der overrækker Mor Danmark, symboliseret i dronningeskikkelse, guldhornene, som blev fundet i 1639 i Sønderjylland.
Farve: Blå, brun, rød, sort, violet.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 16 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 203.475 kr.
Grønlandsk pige
Kunstner: Harald Moltke.
I anledningen af 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland var motivet på årets mærke en grønlandsk pige i nationaldragt. For at markere det yderligere blev Julen skrevet på både dansk og grønlandsk.
Farve: Blå, rød, brun, sort, gul, violet.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 210.719 kr.
Skoleskibet ”København”
Kunstner: Chr. Mølsted.
Motivet på Julemærket 1922 var skoleskibet København, der blev bygget i 1921. Julemærket udkom under mottoet ”Du danske vej til ros og magt”. Det danske søtransportfirma ”Østasiatisk Kompagni” fejrede i 1922 sit 25-års jubilæum, og som bl.a. Politikken skrev, var Julemærket en smuk kompliment til Østasiatisk Kompagni.
Farve: Blå, gul, rød, sort.
Ark: 5 x 10.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 210.684 kr.
Færingebåd med færøske fjelde i baggrunden
Kunstner: Mogens Ege
I 1923 var det Færøernes tur til at komme på Julemærke. Det skete med motiv af en Færingebåd med færøske fjelde i baggrunden. Ligesom med Julemærket 1921, hvor Julen stod på såvel dansk som grønlandsk, står Jul på dette Julemærke på såvel dansk som færøsk. På Færingebåden står der Thorshavn.
Farve. Grøn, blå, gul, brun, rød.
Ark: 5 x 10.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 12 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 217.272 kr.
To postbude
Kunstner: Rasmus Christiansen.
I 1924 fejrede det danske postvæsen sit 300-års jubilæum, og det ville Julemærkekomitéen også være med til at fejre. Derfor er motivet på Julemærket 1924 to postbude, som hilser på hinanden. Et lille postbud, der symboliserer Julemærket, og et stort postbud, som symboliserer frimærket.
Farve: Gul, blå, brun, rød, sort.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 12 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 223.276 kr.
Dansk vinterlandskab
Kunstner: Erik Struckmann.
Efter flere år med symbolske motiver og jubilæumsfejringer på Julemærkerne, har Julemærket i 1925 et neutralt motiv med et vinterlandskab med en stendysse.
Farve: Blå, gul, rød, brun, grå.
Ark: 5 x 10.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 218.972 kr.
Barn på delfin
Kunstner: Valdemar Andersen.
I 1926 var motivet et barn på en delfin. Dette Julemærke er et af de mærker, der har været mest udskældt igennem tiderne. En sagfører på Frederiksberg kaldte mærket ”stygt og grimt”. Julemærkesalget faldt det år, og Julemærkekomitéen havde fået sin første ”store næse” af Julemærkekøberne.
Farve: Blå, brun, grøn, grå.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Chr. Cato.
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 207.499 kr.
Portræt af Julemærkets fader, postmester Einar Holbøll
Kunstner: Kongsted.
I 1927 døde Einar Holbøll, og hans minde blev æret ved at bruge ham som motiv på Julemærket 1927. Tidligere var der fremkommet ønsker om at benytte Holbøll som motiv på et Julemærke, hvilket Holbøll hver gang havde afslået, men i forbindelse med hans død kom han naturligt nok på et Julemærke.
Farve: Gul, rød, grøn, sort.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Kruchow-Walldorff.
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 210.147 kr.
Barn, der lægger julebrev i postkassen
Kunstner: Hornung Jensen.
I 1928 udkom Julemærke nr. 25. Dette blev markeret med et motiv af et barn, som sender julebrev til familien. Drengen, som lægger brevet i postkassen, er kunstnerens søn, Preben Hornung, som senere blev en berømt maler.
Farve: Brun, blå, rød, sort, guld.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement (I.P. Jensen).
Oplag: 14 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 240.253 kr.
Barn med juletræ
Kunstner: Sven Henriksen.
Kunstneren Sven Henriksen havde to sønner, og han var i vildrede om hvilken af sønnerne,der skulle benyttes som motiv. Det endte dog med, at det blev Ole Henriksen, der stod model til årets mærke.
Farve: Blå, rød, guld, grå.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement (I.P. Jensen).
Oplag: 14 millioner. stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 247.491 kr.
I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark
Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904. Idéen var Einar Holbølls, postekspedient ved Købmagergades Postkontor.
Hvert Julemærke fra 1904 og frem til i dag repræsenterer et lille stykke Danmarkshistorie, og mange af datidens tendenser afspejler sig i de enkelte mærker. Kig med i historien om Julemærket, og måske kan du finde dit yndlingsmærke?
Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og i dag hjælper vi knap 1.000 børn om året på de fem Julemærkehjem i Danmark. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.