Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor Mærkesager
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

Julemærker 1910 - 1919

Julemærkets udseende havde national interesse

Det første Julemærke, der blev mødt med skarp kritik, var Julemærket 1913. Det viser en engel og nisse (det himmelske og det jordiske) i samtale, og det var der mange, som ikke brød sig om. Derfor valgte man for første gang året efter at udskrive en konkurrence om motivet til Julemærket 1914, og det blev en succes.

1. verdenskrig prægede Julemærkerne i 1917 og 1918, hvor motiverne er engle, og navnet på mærket i 1917 er i al sin enkelhed ’Fred paa Jord’. Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, men både Julemærket 1919 og 1920 markerer begivenheden. Årsagen var, at man i 1919 troede, genforeningen ville være en realitet, når Julemærket var klar til udgivelse.

I 1911 åbnede sanatoriet i Kolding for børn med tuberkulose, og blev herefter overdraget til Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Herefter besluttede Julemærkekomitéen at koncentrere indsatsen om at skabe ’rekonvalescenthjem for syge og svage børn’ – og dermed var idéen til Julemærkehjemmene født. De første to hjem åbnede i 1912 i henholdsvis Juelsminde og i Mørkøv. I 1914 åbnede Julemærkehjemmet i Svendborg, som i 1927 tog navneforandring til Holbøllsminde.


Julemærket 1910

Julemærket 1910

Portræt af barn i ramme med juleroser
Gengivelse efter fotografi.

Barneportrættet i 1910 er et foto af Edward Møller. Grosserer Emil Vett, som var medlem af Julemærkekomitéen, fandt fotoet i en samling af børnefotos hos fotograf Julie Laurberg.

Se fakta om Julemærket

Farve: Blå, grøn, sort.
Ark: 10 x 5.
Ramme og tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 7 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 121.979 kr.

Julemærket 1911

Julemærket 1911

Portræt af barn i ramme af juleroser og julestjerne
Gengivelse efter fotografi.

Drengen Eyvind Andersen er afbilledet på Julemærket 1911. Eyvind voksede op på Bornholm, og det var der, Einar Holbøll i 1911 så et billede af ham og fik lov til at bruge det på Julemærket i 1911.

Se fakta om Julemærket

Farve: Rød, grøn, sort.
Ark: 10 x 5.
Rammetegning: Pacht
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 7,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 114.869 kr.

Julemærket 1912

Julemærket 1912

Kong Christian den 10. og Dronning Alexandrine i ornamental ramme
Gengivelse efter fotografi.

I 1912 døde Kong Frederik den 8., og Kong Christian den 10. blev konge. Sædvanen tro udkom derfor det nye kongepar, Kong Christian den 10. og Dronning Alexandrine, på Julemærke i tronbestigelsesåret.

Se fakta om Julemærket

Farve: Guld, rød.
Ark: 5 x 10.
Rammetegning: Valdemar Andersen.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 8 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 130.154 kr.


Julemærket 1913

Julemærket 1913

Engel og julenisse
Kunstner: Joakim Skovgaard.

I 1913 udkom det hidtil eneste kvadratiske Julemærke, og viser en engel og en julenisse, der skulle symbolisere den himmelske og jordiske jul i samtale. Dette var en sammenblanding, som mange ikke kunne lide, og mærket blev mødt med stor kritik. Kritikken lærte Julemærkekomitéen, at Julemærkets udseende var blevet et nationalt anliggende.

Se fakta om Julemærket

Farve: Rød, sort og chamois.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag 8,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 119.988 kr.

Julemærket 1914

Julemærket 1914

Barn, der fodrer duer
Kunstner: Valdemar Andersen og W. Glud.

På grund af kritikken i 1913 besluttede Julemærkekomitéen at udskrive en konkurrence om motivet til Julemærket 1914. Interessen for konkurrencen var stor, og der blev modtaget hele 277 forslag. Mærkets motiv endte med at blive en lille pige, der fodrer duer på Rådhuspladsen. Om de hvide ”fredsduer” skyldtes, at første verdenskrig brød ud samme år, vides ikke.

Se fakta om Julemærket

Farve: Guld, rød, grå.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag 8,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 119.253 kr.

Julemærket 1915

Julemærket 1915

Julemærkebarn på græsplæne
Gengivelse efter fotografi.

I 1915 udkom det første Julemærke, hvor motivet ikke var et studiefoto. Fotoet blev indsendt af en fattig far, som havde taget et fotografi af sin datter Karina i skoven. Julemærkekomitéen syntes så godt om fotoet, at det blev trykt på Julemærket. Historien bag billedet blev dog ændret, ...

Læs mere

... og den officielle historie lyder, at Holbøll en dag havde set en pige på gaden med øjne så klare som himmelen og tænkt: ”Hun skal på Julemærket i år”.

Se fakta om Julemærket

Farve: Grøn.
Ark: 10 x 5.
Ramme og tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag 8,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 137.841 kr.


Julemærket 1916

Julemærket 1916

Moder med barn på armen
Kunstner: Sigurd Olrik.

Solen i baggrunden kan ses som et symbol på lys og håb i en mørk tid, hvor første verdenskrig forsat raser, eller kan ses som et håb om en lys fremtid for barnet.

Se fakta om Julemærket

Farve: Guld, blå, rød, sort brun.
Ark: 10 x 5. Arkkanten påtrykt tekst
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag 9 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt 154.801 kr.

Julemærket 1917

Julemærket 1917

Engle, der ringer julen ind
Kunstner: Anna E. Munch.

Dette års Julemærke bærer præg af, at første verdenskrig forsat raser. Årstallet blev dette år fjernet, og i stedet blev der påtrykt teksten ”fred paa Jord”.

Se fakta om Julemærket

Farve: Guld, rød, brun.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 10 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 169.247 kr.

Julemærket 1918

Julemærket 1918

Engle, der blæser på basun
Kunstner: Poul Corona.

I 1918 er 1. verdenskrig overstået, og årets motiv er glade engle, hvor den ene blæser på basun. Mærket fik stor succes, hvilket betød, at bl.a. Haslev Postkontor fik mangel på Julemærker. Det løste man i Haslev ved at overtrykke Julemærket fra 1915 med årstallet 1918. Da det var et privat overtryk i et lille oplag, er mærket sjældent og højt efterspurgt af samlere.

Se fakta om Julemærket

Farve: Gul, guld, rød, blå, brun.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 10,5 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 194.871 kr.


Julemærket 1919

Julemærket 1919

Dannebrog hejses
Kunstner: Anna E. Munch.

I 1919 udkom et Julemærkemærke med Dannebrog som motiv. Grundlaget for dette motiv skal ses i lyset af, at Sønderjylland skulle stemme om genforeningen året efter.

Se fakta om Julemærket

Farve: Gul, brun, blå, rød, sort, guld.
Ark: 10 x 5.
Tryk: Alfred Jacobsens Etablissement.
Oplag: 16 millioner stk.
Pris pr. mærke: 2 øre.
Indtægt: 202.104 kr.



Historien om Julemærket

I over 100 år har Julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn i Danmark

Det danske Julemærke er verdens første, og det går helt tilbage til 1904. Idéen var Einar Holbølls, postekspedient ved Købmagergades Postkontor.

Hvert Julemærke fra 1904 og frem til i dag repræsenterer et lille stykke Danmarkshistorie, og mange af datidens tendenser afspejler sig i de enkelte mærker. Kig med i historien om Julemærket, og måske kan du finde dit yndlingsmærke?

Gennem årene har ca. 80.000 børn fået glæde og gavn af et ophold på et Julemærkehjem, og i dag hjælper vi knap 1.000 børn om året på de fem Julemærkehjem i Danmark. De får hjælp til at komme ud af en hverdag med mistrivsel, mobning og ensomhed.


Nytryk af historiske Julemærker (1904 - 2000)

Persondatapolitik og cookies

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®