Børnene får gode råd og værktøjer til deres digitale færden
Hvordan skal man begå sig på sociale medier, og hvor meget skal skærmen fylden i hverdagen? Det er spørgsmål, som fylder meget i børnenes liv, og som vi derfor har fokus på i vores arbejde på Julemærkehjemmene.
Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle verden. Det er blandt andet et tema i vores Trivselsværksteder, hvor vi taler med børnene om, hvordan man kommunikerer med hinanden, og hvad man skal være opmærksom på, når man bevæger sig rundt i den digitale verden.
I Trivselsværkstederne får børnene konkrete råd og værktøjer til deres digitale færden.
På Julemærkehjemmene ønsker vi at fremme en kultur, hvor børnene oplever mulighederne, glæderne og styrkerne ved at være fysisk sammen.
Derfor har de kun begrænset adgang til brug af mobiltelefoner, tablets, computerspil mv., mens de er på Julemærkehjem. For nogle børn kan det være svært at vænne sig til, fordi de er vant til at have onlineadgang hver dag.
Vi oplever dog, at mange børn faktisk bliver glade for, at mobiltelefoner, tablets og computere ikke er dominerende i deres hverdag. Det giver dem nemlig mulighed for at øve sig i at kommunikere, danne relationer og bruge tiden på Julemærkehjem til at være sammen i et trygt, nærværende og omsorgsfuldt fællesskab.
Vi følger Medierådets anbefalinger og Sundhedsstyrelsens anvisninger om brug af mobiltelefoner, tv, computere og tablets.
Vi hjælper det enkelte barn til gode digitale vaner.
Skærme og sociale medier fylder mere og mere i børnenes hverdag. Derfor er det vigtigt, at du hjælper dit barn til at få nogle gode digitale vaner.
Læs mere om digital dannelse hos børn.
Digitale og sociale medier fylder i børns hverdag. Ligesom det er vigtigt at børn trives i deres fysiske omgivelser, er det vigtigt, at de også trives online.
Læs mere om digital trivsel hos børn.
Mobning blandt børn er ikke længere begrænset til det fysiske rum – det foregår også digitalt.
Læs mere om digital mobning.
På Julemærkehjemmene har vi fokus på, hvordan børnene bruger sociale medier.
Se hvordan sociale medier kan bidrage til ensomhed.
Vi hjælper det enkelte barn til nye vaner, som fremmer trivsel og sundhed.